Formål
Når der flytter en ny borger ind på centeret kræver det, at en Administrator eller Superbruger logger ind i Sekoia administrationen og opbygger borgerens profil.
Arbejdet med at opbygge borgerens profil afhænger af, hvordan organisationen arbejder med Sekoia. Da rammerne og formålet med Sekoia kan være forskellige, kan der ikke sættes en generel standard for dette. Vi anbefaler dog at den følgende vejledning følges - og overvejes.
Inden I kan arbejde med oprettelse af borgerens profi,l skal der være oprettet overordnet indhold på centeret. Det drejer sig om følgende:
- Et opgavekatalog. Du kan læse mere her: Opgavekatalog
- Standardskemaer. Vi anbefaler at Skemaer som udgangspunkt oprettes som standardskemaer, der tilpasses den enkelte borger i stedet for Skemaer, der er oprettet direkte på borgerniveau. Du kan læse mere her: Standardskemaer
Når de overordnede rammer er på plads, skal du starte med at oprette borgerens profil i Sekoia. Du kan se, hvordan du gør det her Opret borgerprofil
Du skal herefter forholde dig til følgende funktioner:
- Planer
- Overordnede informationer, f.eks. Hvem er jeg, adfærdsbeskrivelser eller lignende
- Indsatsmål - Delmål
- De relevante Planer skal tilføjes til borgeren profil. Du kan læse mere her: Tilføj en Plan til borgerens profil
- Opgaver
- Tildel opgaver til borgeren. Du kan læse her, hvordan du gør det: Tildel Opgaver
- Evt. koble opgaverne til Planer. Du kan læse her, hvordan du gør det: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
- Skemaer
- Først skal du beslutte, om skemaet der skal anvendes er et standardskema eller et borgerskema. Du kan læse mere her: Standardskemaer
- Skemaet skal nu tilføjes til borgerens profil og herefter tilpasses, hvis standardskemaet ikke er konkret nok. Du kan læse mere her: Opbygning af Skemaer
- Evt. skal Skemaer kobles til konkrete Opgaver. Du kan se, hvordan du gør her: Kobling af Skemaer til Opgaver
- Evt. skal Skemaerne kobles til en eller flere Planer. Du kan læse her, hvordan du gør det: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
- Instruktioner
- Du kan læse mere om oprettelse af Instruktioner her: Instruktioner
- Evt. skal Instruktioner kobles til konkrete Opgaver. Du kan se hvordan, du gør her: Kobling af Instruktioner til Opgaver
- Sundhedsmålinger
- Du kan læse mere om Sundhedsmålinger her: Sundhedsmålinger
- Sundhedsmålinger kan kobles direkte til konkrete Opgaver. Du kan læse mere her: Spørgsmålstype - Sundhedsmålinger
- Væske
- Dagligt væskemål? Du kan læse mere her: Væske
- Kalender
- Borgerens aftaler oprettes i Kalenderen. Det kan f.eks. være aktiviteter, frisør, læge osv. Aftalerne kan oprettes i Sekoia administrationen og fra alle skærme, tablets og telefoner. Du kan læse mere her: Kalender
Borgerens profil indeholder CPR-nr, hvormed følgende funktioner automatisk aktiveres, uden at en Administrator eller Superbruger gør noget aktivt i Sekoia:
- Abena/Essity (Tena) - kræver at borgeren er visiteret til plejeartikler. Hvis der er en visitation, vil de relevante artikler automatisk være synlig for medarbejderne til bestilling.
- Nexus Medicin - kræver at borgeren har doseret og dosisdispenseret medicin, og evt. ikke-doserbart medicin i Nexus. Hvis denne medicin er i Nexus, vil opgaverne automatisk komme ud på borgerens opgaveliste. Hvis opgaverne skal uddelegeres til faggrupper, skal dette gøres i administrationen. Du kan se hvordan dette gøres her: Nexus Medicin
- Nexus PN medicin - kræver at der er oprettet PN medicin i Nexus. Herefter vil det være synligt for udlevering i Sekoia.
- Nexus Borgerinfo - kræver at der er tastet data i Nexus, hvorefter det vises i Sekoia.
- Nexus FSIII indsatser og handleanvisninger - kræver at man arbejder med Fælles Sprog III. Hvis der tastet data under indsatser og handleanvisninger i Nexus, vil dette blive vist i Sekoia.
- Nexus FSIII Observationer
- Nexus Målinger
- Nexus Overblik
Funktionerne aktiveres automatisk, da disse bygger på integrationerne til andre systemer.
Du kan oprette borgerens profil og påbegynde opbygning af indholdet, så snart du vil. Dermed er det også i god tid og måske allerede, når du ved at borgeren skal flytte ind. Hvis du opretter borgerens profil i god tid inden han/hun flytter ind, anbefaler vi, at du sætter borgerens profil til "Planlæg fravær". Profilen skal aktiveres på dagen, når borgeren flytter ind. Du kan se, hvordan du ændrer borgerens status her: Borgerens status i Sekoia
Hvis profilen ikke sættes til Planlagt fravær, vil borgerens Opgaver være synlige ude i det daglige arbejde. Det vil forstyrre overblikket.
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?", som du finder nede i venstre hjørne i Sekoia Administrationen.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.