Her finder du informationer om brugen af Skemaer på skærme, tablets og telefoner:
Formål
Formålet med Skemaer er at give medarbejderne mulighed for nemmere at aflevere data og foretage registreringer for den enkelte borger eller organisationen. Skemaer vil ofte være erstatning for eksisterende papirskemaer.
Registreringerne i Skemaer kan f.eks. anvendes til følgende:
- Dokumentation
- Gennemskue evt. mønstre
- Et undersøgende perspektiv
Skemaregistreringer kan udføres fra alle skærme, tablets og telefoner, så der er større sandsynlighed for, at det huskes. En stor udfordring i indsamlingen af data er, når det er for svært eller krævende at registrere data. Derudover er det tydeligt i Skemaerne hos borgeren, hvad der skal registreres på.
Mængden og kvaliteten af data er afgørende i arbejdet med borgerne og organisationen. Det kan faktuelt understøtte medarbejderne i deres viden, indsigt og faglighed. Med en større mængde data er det muligt at træffe beslutninger på et kvantitativt og kvalitativt grundlag og ikke ud fra, hvad man "synes".
De data der indsamles i Skemaer er derudover struktureret, modsat de data der f.eks. kan indsamles i form af prosa og længere notater. Denne struktur gør det muligt at anvende data til at se på tværs og gennemskue eventuelle mønstre. Udgangspunkt er, at skemaer kan opbygges så konkret, at prosa i den enkelte registrering oftest ikke er nødvendig. Det er dog altid muligt at tilføje en kommentar til sidst i registreringen, hvis det ønskes.
Opbygningen af Skemaer, samt eventuelle ændringer og opdateringer skal udføres i Sekoia administrationen. Skemaer kan i Sekoia oprettes som standard eller på borgerniveau.
Gevinster
- Mulighed for hurtigere og enklere at foretage registreringer og se dem efterfølgende.
- Mulighed for bedre overblik over registreringer i en periode efter eget valg.
- Mulighed for at indsamle data i form af forskellige registreringstyper, f.eks. "Punkter på billede" (stikkeskemaer, placering af plastre og lignende)
- Mulighed for at spare tid ift. at foretage registreringer og få overblik over disse.
- Mulighed for større mængde og højere kvalitet af data.
- Mulighed for at højne fagligheden ift. at uddelegere ansvar på faggrupper.
- Mulighed for større ensartethed i indsamling af data.
- Mulighed for at få det undersøgende perspektiv mere i fokus for at opnå indsigt og mere viden.
- Mulighed for at undgå papirskemaer som ofte findes tilgængelige for uvedkommende, eller som ikke altid er lette at finde, og som nogle gange bliver væk eller forlægges.
- Mulighed for at skabe systematik i indsamlingen af data
Overvejelser
Det er op til den enkelte organisation at beslutte hvilke Skemaer, man ønsker at anvende i Sekoia. Med Sekoia er der mulighed for frit at oprette de Skemaer, der giver mening og skaber værdi. Denne fleksibilitet kan skabe store gevinster, men kan også udfordre strukturen og ensretningen. Vi anbefaler derfor, at man er særlig skarp på, hvad der skal og må registreres i Sekoia.
Skemaer udfordrer især den måde, der dokumenteres i omsorgssystemerne på. Derfor anbefaler vi, at man er særlig opmærksom på den snitflade, der laves mellem Sekoia og omsorgssystemet. Dette kan f.eks. gøres ved krydshenvisninger, hvor der er i omsorgssystemet noteres, at data holdes i Sekoia. Det kan også være, at man i et fast interval beslutter at flytte data fra Sekoia til et omsorgssystem. Det er hurtigt at hente f.eks. en PDF-fil og uploade den i andet system.
Vi anbefaler her, at man er opmærksom ved gevinsterne for medarbejderne i hurtigt at kunne aflevere data samt sandsynligheden for, at dette bliver registreret, da det kan gøres i nuet. Det er samtidig med til at styrke kvaliteten i de indsamlede data. Derudover er det muligt at oprette Skemaer i Sekoia med spørgsmålstyper, som ikke er tilgængelige i omsorgssystemer og oftest findes på papir. Det gælder f.eks. punkter på et billede, hvor der fra skærme, tablets og telefoner kan laves registreringer ved f.eks. insulingivning på et billede af en krop.
Man kan dog ikke komme udenom dialogen omkring dobbeltdokumentation og en tydelig plan for, hvordan dette så vidt muligt undgås.
Når Skemaer implementeres, anbefaler vi, at man fjerner eventuelle papirskemaer, så der ikke er tvivl om, hvor registreringerne skal udføres og hentes i forhold til rapportering og dokumentation.
Standardskemaer
Skemaer kan oprettes som standardskemaer, hvilket både skaber en ensretning i de skemaer, der anvendes og sparer tid, når skemaerne skal opbygges. Derudover er det lettere at ændre i et standardskema, fremfor f.eks. individuelle borgerskemaer. Ændringerne på Standardskemaer ændres ét sted, hvorefter det automatisk opdateres hos borgerne, hvor det konkrete skema er tildelt.
Når Standardskemaer oprettes, kan det gøres på følgende niveauer:
- På kundeniveau, f.eks. kommunen
- På centerniveau
- På afdelings, gruppe eller husniveau
Niveauet, hvor standardskemaer opbygges, afgør hvor og for hvilke borgere, de er tilgængelige. Når et standardskema oprettes på f.eks. kundeniveau, vil det være tilgængeligt på alle centrene i kommunen, som har Sekoia.
Rollen du har i Sekoia afgør, hvilket niveau du kan oprette standardskemaer på. Niveauerne kræver følgende roller:
- Kundeniveau: Her kan kun Systemadministratorer eller Projektlederen fra Sekoia oprette Standardskemaer
- Center- og afdelingsniveau: Her kan en Administrator oprette Standardskemaer
Vi anbefaler som udgangspunkt, at I opretter jeres Skemaer på standardniveau, da det sikrer de bedste muligheder, for at arbejde struktureret og ensartet med Skemaer. Derudover letter det arbejdet for alle, der arbejder i Sekoia administrationen, ligesom det er den nemmeste måde at bevare overblikket over brugen.
Det er derudover altid muligt, at borgertilpasse Standardskemaerne, ligesom de kan oprettes uden indhold i form af spørgsmål og valgmuligheder.
Det er muligt at sætte adgangsrettigheder på de forskellige Standardskemaer, så kun udvalgte medarbejdere kan oprette og ændre dem. Du kan derudover også sætte adgangsrettigheder på registrering af Skemaer, så kun udvalgte medarbejdere må lave registreringer i Skemaet fra skærme, tablets og telefoner. Du kan læse mere om adgangsrettigheder her: Adgangsrettigheder
Mapper
Det er muligt at opdele standardskemaerne i mapper. Det er især relevant hvis man har mange skemaer i organisationen.
Mappestrukturen kan f.eks. opdeles på følgende måde:
- Adfærd
- Sundhed
- Delmål
- UTH'er
- M.fl.
Der kan oprettes så mange mapper, som I ønsker, og der er ingen begrænsning på hvor mange standardskemaer der kan tilføjes til en mappe. På mappen kan du se hvor mange skemaer, der er tilføjet til den konkrete mappe.
Når der laves en skemaregistrering ude fra skærme, tablets og telefoner, vil du først skulle åbne den relevante mappe og efterfølgende vælge skemaet i den valgte mappe. Ved at arbejde med mapper, er der mulighed for at få et bedre overblik over skemaer tilføjet til borgeren, da du ikke får vist en lang liste af blandede skemaer.
Sådan gør du:
- Log ind i Sekoia administrationen på computeren (som Administrator)
- Vælg "Standardskemaer" i menuen under "Opsætning"
- Tryk på "Tilføj" øverst i højre hjørne
- Vælg "Mappe"
- Indtast mappens titel/overskrift
- Vælg hvilket niveau, skemaet skal oprettes på, f.eks. centeret
- Tryk på "Opret"
Borgerskemaer
Skemaer kan også oprettes på borgerniveau, så skemaet kun er tilgængeligt hos den pågældende borger. Skemaer hos borgeren kan oprettes af Administratorer og Superbrugere.
Alle skemaer kan oprettes som borgerskemaer, men det kræver en del tid at vedligeholde dem, fordi det skal gøres på skemaet hos den enkelte borger. Derudover er det svært at få overblik over anvendelse af Skemaer i organisationen, når der arbejdes på borgerniveau.
Vi anbefaler derfor, at skemaerne oprettes som tomme standardskemaer, hvorefter de kan tilpasses den enkelte borger. På den måde sikres et fælles sprog, mindre administration og arbejde når skemaerne skal ændres eller tilpasses.
Eksempler på Skemaer
Da skemaer oprettes internt i jeres organisation, kan de anvendes til mange typer af registrering. Følgende er eksempler på, hvad der kan registreres i Skemaer:
- Afføring
- Kramper
- Adfærd
- Humør
- Søvnmønster
- Klippekort
- Kost og ernæring
- Mål
- Risikovurdering
- Nødkald
- Aktiviteter
- Delmål
- COVID-19 symptomer
- Graduering i opgaveudførelsen (muligheden for kunne skrive kommentar til en udført opgave)
Skemaer kan også anvendes til registreringer, der ikke vedrører borgerne, men omhandler organisationen. Det kan f.eks. være egenkontrol. Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med egenkontrol i Sekoia her: Egenkontrol
Spørgsmålstyper
Når du opbygger et Skema, skal du som det første vælge en spørgsmålstype. Nedenfor kan du læse om de spørgsmålstyper, der er tilgængelige i Sekoia.
Tilføj en kommentar til det enkelte spørgsmål
Når du opretter et spørgmål i Skemaer, har du mulighed for at tillade en åben kommentar til det konkrete spørgsmål fra skærme, tablets og telefoner. Funktionen gør det muligt at koble kommentaren til det konkrete spørgsmål - ikke som en åben overordnet kommentar, der stadig kan tilføjes til sidst i Skemaet.
Vi har set flere eksempler på Skemaer, hvor man ønsker, at medarbejderne til et konkret spørgsmål uddyber deres valg med en kommentar. Hvis I har flere spørgsmål i et Skema, hvor I ønsker spørgsmålene uddybet, kan det give et længere skriv under den yderligere kommentar til sidst. Derudover kan det være svært at huske, hvad der skal noteres til sidst i kommentaren, hvis der ønskes yderligere kommentarer til flere spørgsmål i et Skema. Når kommentaren tilføjes til det konkrete spørgsmål, giver det også en bedre kobling mellem spørgsmålet og kommentaren, hvilket kan være en mere rød tråd i registreringen og dokumentationen.
Hvis du ønsker at anvende muligheden for at tilføje en kommentar til et konkret spørgsmål, skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen som Administrator eller Superbruger
- Vælg enten standardskemaet eller det relevante borgerskema
- Tilføj et spørgsmål, eller find det spørgsmål i Skemaet, hvor du ønsker at tilføje muligheden med en åben kommentar
- Klik på markøren "Tillad kommentar" (hvorefter markøren bliver grøn, og muligheden er slået til). Se evt. billedet ovenfor
Du kan nu tillføje en kommentar til spørgsmålet fra skærme, tablets og telefoner. Kommentaren kan kun tilføjes, hvis du forinden har besvaret spørgsmålet med et valg eller et billede. Spørgsmålet kan derfor ikke "kun" være en åben kommentar.
I det øjeblik du trykker på "Opret" gemmes registreringen, og du kan ikke længere redigere i kommentaren. Men hvis du har tilføjet en kommentar til f.eks. spørgsmål 1, og du ved spørgsmål 3 kommer i tanke, om at du har glemt at skrive noget, kan du scrolle tilbage og tilføje det glemte.
Du har altid mulighed for at tilføje en yderligere kommentar til sidst i Skemaet, da dette er en standardfunktion. Denne kommentar anbefaler vi ses som en overordnet kommentar til hele registreringen, som bør omhandle noget, der ikke direkte kan kommenteres på de konkrete spørgsmål. Vi anbefaler også, at I løbende ser på de yderligere kommentarer, da det muligvis kan være relevant at udbygge Skemaet med et nyt spørgsmål, der hurtigere kan besvares i stedet for at tilføje en kommentar.
Spørgsmålet kan springes over
Når du opretter et spørgsmål i Skemaer, vil der som udgangspunkt altid kræves et svar fra skærme, tablets og telefoner. Det gælder alle spørgsmålstyper du tilføjer. Du kan se at et spørgsmål kræver svar ved indstillingen "Skal besvares".
Du har mulighed for at lave opsætningen af spørgsmålet, så det fra skærme, tablets og telefoner er muligt ikke at svare på det konkrete spørgsmål. Du kan derfor vælge at springe spørgsmålet over. Ønsker du at spørgsmålet kan springes over, skal du trykke på den "grønne markør" ved "Skal besvares", hvorefter den grønne markør flyttes til venstre og bliver grå. Herefter kan spørgsmålet springes over i Skemaet fra skærme, tablets og telefoner.
Et tryk på markøren slår dermed muligheden for, at springe spørgsmålet over til/fra, og den grønne markør viser, at spørgsmålet skal besvares.
Hvis du gør dette muligt og spørgsmålet springes over fra skærme, tablets og telefoner, vil der i Skemarapport stå "Spørgsmålet er ikke udfyldt".
Hjælpetekst og hjælpebillede
I mange situationer kan man have behov for hjælpetekst og et billede i forbindelse med ens Skemaer og spørgsmål. Vi har set eksempler, hvor man har forsøgt at hjælpe og vejlede ved at skrive en længere tekst i spørgsmålet eller i svarmulighederne. Disse tekster har skulle være en hjælp til medarbejderne, når der laves registreringer i Skemaer fra skærme, tablets og telefoner.
I de situationer er spørgsmålene blevet længere end de reelt er, fordi de indeholder meget hjælpetekst. Det kan f.eks. være henvisning til handling, hvis der registreres en krampe, en bestemt adfærd osv. I nogle situationer kan teksten skabe forvirring, da det kan være sværere at gennemskue, hvad der reelt er spørgsmålet.
Du skal være opmærksom på, at hjælpetekst og billede ikke ses som rapportering eller dokumentation men som en hjælp til indsamling af registreringer og data. Derfor er hjælpeteksten og/eller -billedet ikke en del af Skemarapporten.
Hjælpetekst og hjælpebillede kan f.eks. anvendes ved:
- Afføringsregistreringer (Bristolskalaen)
- Sårpleje ved forskellige sårtyper
- Lange spørgsmål hvor en del af teksten er vejledning (f.eks. husk at du skal....)
Oprettelse af et spørgsmål
Når der oprettes et spørgsmål i et Skema, kan du vælge at tilføje en hjælpetekst og/eller et billede. Det kan både tilføjes, når du opretter et spørgsmål i et standardskema og et personligt borgerskema.
- Hjælpetekst: Der kan tilføjes en tekst til spørgsmålet. Der er ikke nogen begrænsning på, hvor lang teksten kan være, men I skal være opmærksomme på, at en lang tekst kan få den modsatte effekt ude fra skærme, tablets og telefoner.
- Hjælpebillede: Der kan tilføjes ét billede til spørgsmålet. Det kan f.eks. være et billede af Bristolskalaen de steder, hvor typen registreres i et afføringsskema efter denne skala.
Teksten eller billedet der tilføjes ved oprettelse af spørgsmålet, anbefaler vi ses som vejledning til, når det konkrete spørgsmålet skal besvares. Hvis en bestemt registrering kræver en konkret handling, anbefaler vi, at du anvender en hjælpetekst eller et billede i det sidste spørgsmål i Skemaet, som omhandler "Yderligere kommentar og tidspunkt". Dette spørgsmål er dog en del af standardskemaet.
Yderligere kommentar og tidspunkt
Når I fra skærme, tablets og telefoner laver en registrering i et Skema, vil det sidste spørgsmål altid være tidspunktet, datoen og muligheden for at tilføje en yderligere kommentar. Det er en del af alle Skemaer, uanset hvilket niveau Skemaet er oprettet på.
Denne del har altid været en del af Skemaer fra skærme, tablets og telefoner, men har ikke været synlig i Sekoia administrationen. Med hjælpetekster og billede vil denne del af Skemaer blive synlig i alle Skemaerne i administrationen som det sidste spørgsmål. Spørgsmålet oprettes automatisk og kan ikke fravælges.
I det sidste "Yderligere kommentar og tidspunkt"-spørgsmål i standardskemaet har I også mulighed for at tilføje en hjælpetekst eller et hjælpebillede. Det kan ikke tilføjes på borgerniveau- da det automatisk er en del af standardskemaet.
Funktionen kan anvendes til at synliggøre eventuelle handlinger, som skal udføres ud fra den registrering, der laves i Skemaet. Det kan f.eks. være, at hvis der svares på Type 3 i et afføringsskema, kræver det en bestemt indsats af medarbejderne. Her kan en tekst eller et billede være vejledende.
Svarmuligheder (Multiple choice)
Spørgsmålstypen gør det muligt at opbygge et spørgsmål med tilhørende svarmuligheder som i et traditionelt spørgeskema.
Oprettes spørgsmålet som "Svarmuligheder (multiple choice)", kan du anvende følgende muligheder:
- Tillad flere valg: Vælges denne mulighed, vil I ude fra skærme, tablets og telefoner kunne svare på spørgsmålet med en eller flere af svarmulighederne. Det kan f.eks. være relevant, når man ønsker at registrere på adfærd i en bestemt situation. Hvis tillad flere valg anvendes, vil man kunne svare, at der både var slag, spark og spyt i en registrering, hvorimod man uden denne mulighed kun kan vælge en af svarmulighederne.
- Aktivér score: Kan f.eks. anvendes, hvis man arbejder med SMART-mål, hvor der arbejdes med en score fra 0-4. Scoren kan også anvendes, hvis registreringen kan defineres som et "tal", hvor det efterfølgende er nemmere at lægge scorerne sammen, end hvis svarmulighederne kun er angivet som tekst. Anvendes scoren, kan denne kombineres med prosaformuleringen i svarmuligheden.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at koble et Skema til en Nexus-medicinopgave (hvis I har integrationen til KMD Nexus).
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Punkter på billede
Spørgsmålstypen gør det muligt at tilføje et billede i Sekoia administrationen, hvor I efterfølgende kan markere en registrering ude fra skærme, tablets og telefoner. Det kan f.eks. være relevant i forhold til følgende:
- Insulingivning (stikkeskema)
- Injektioner (stikkeskema)
- Plastre (f.eks. smerteplastre)
- Smerte (billede af kroppen, hvor der kan markeres når borgeren siger han/hun har ondt)
- Markering for f.eks. sår, udslæt eller lignende
Billedet I uploader kan f.eks. være af en overkrop, lår, mave, lænd eller lignende. Ude på skærme, tablets og telefoner kan I på billedet markere, hvor der er stukket, f.eks. ved insulingivning. Disse skemaer ses ofte i papirformat, som I vil kunne erstatte ved at anvende spørgsmåltypen "Punkter på billede". Registreringen bliver gemt med dato og klokkeslæt, samt hvem der har foretaget registreringen. Derudover vil man inden insulingivning og registrering i skemaet ofte have behov for, at kunne se tidligere registreringer (markeringer) vist på det samme billede. Her kan du vælge mellem:
- 0-10 registreringer
- 20 registreringer
- 50 registreringer
- 100 registreringer
Det vil efterfølgende blive vist på billedet, f.eks. Stikkeskemaet. Denne information giver den nødvendige kontekst for brugeren, når registreringen kan udføres nu og her. I Skemarapporten kan du hente historik for så lang en periode, som du ønsker det.
Vi anbefaler, at f.eks. Stikkeskemaer oprettes som standardskemaer og efterfølgende tildeles til de borgere, hvor skemaet er relevant. Det kan være nødvendigt at oprette flere Stikkeskemaer, hvis I arbejder med flere billedevarianter. F.eks. kan der både være et billede af en krop, et af lårene og et af maven. I det tilfælde anbefaler vi, at der oprettes "Stikkeskema - Lår", "Stikkeskema - Mave" og "Stikkeskema-Krop" som standardskemaer.
Det billede du ønsker at anvende skal være gemt på den computer, hvor du arbejder i Sekoia, så du kan uploade det i Skemaet. Du kan kun uploade et billede og ikke en PDF-fil.
Vi anbefaler at skemaet kobles til Opgaver. F.eks. kan stikkeskema kobles til "Blodsukkermåling" eller medicinopgaven. Det er dog ikke muligt at koble et Skema til en Nexus-medicinopgave (hvis I har integrationen til KMD Nexus).
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Billeder
Spørgsmåltypen gør det muligt for jer at svare på et spørgsmål i Skemaet med et eller flere billeder. Når Skemaet opbygges med spørgsmålstypen "Billeder", vil I efterfølgende kunne uploade et svar i Skemaet fra tablets og telefoner.
Det kan f.eks. være, at I ønsker at uploade et billede af sårpleje eller udslæt hos en borger. Billederne kan f.eks. også anvendes som en visuel dokumentation for aktiviteter sammen med borgeren.
Når billedet uploades, skal du vælge hvor på telefonen eller tabletten, du ønsker at hente billedet. De muligheder du får afhænger af, om du har en Android- eller IOS-tablet eller -telefon.
Android:
- Kamera
- Filer (her kan du vælge seneste fotos men også andre apps. Hvis du ønsker at uploade mere end et billede, skal du bruge seneste fotos og ikke gå til f.eks. Galleri eller appen Foto. Derudover skal du på det første billede holde fingeren inde, for efterfølgende at kunne vælge flere billeder)
IOS:
- Tag billede
- Vælg fra fotoalbum
- Vælg i browser (find billeder, som ikke ligger i fotoalbum, men måske er gemt i en anden mappe)
Spørgsmålstypen kan kun besvares fra tablets og telefoner, ikke de store Sekoia-skærme, da det kræver at enheden har et kamera. Du skal derudover være opmærksom på, at når du tager billeder med tablets og telefoner, så bliver billedet gemt i kamerarullen på den pågældende enhed.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at koble et Skema til en Nexus-medicinopgave (hvis I har integrationen til KMD Nexus).
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Sundhedsmålinger
Spørgsmålstypen gør det muligt at oprette en eller flere sundhedsmålinger i Skemaer. På den måde vil det være muligt at planlægge målingerne, ligesom Skemaet kan kobles på konkrete Opgaver. Det kan f.eks. være en vægtmåling, som opbygges i Skemaet, hvorefter Skemaet kobles til Opgaven omkring Vejning. Dermed registreres vægtmålingen direkte i Opgaven.
Følgende målinger kan oprettes i Skemaer:
- Blodsukker
- Blodtryk
- Iltmætning
- Puls
- Respirationsfrekvens
- Temperatur
- Vægt
Når du registrerer en Sundhedsmåling i Skemaer, vil du, inden du trykker "Registrer", få muligheden for at se tidligere målinger (historikken). Du vil dermed kunne se den "nye" måling i kontekst til tidligere målinger. For at se tidligere målinger skal du trykke på "Tidligere målinger" i Skemaet. Du kan også altid tilgå tidligere målinger under borgerens profil.
Når målingerne oprettes som spørgsmålstype, kan du tilføje yderligere:
- Spørgsmålet kan springes over
- Tillad kommentar
- Hjælpetekst og hjælpebillede
Rapport: Hvis du opretter et spørgsmål og f.eks. tillader en kommentar eller tilføjer andre spørgsmål, så kan den data ses i Skemarapporten. Sundhedsmålingsrapporten indeholder kun målingens værdi f.eks. vægten.
Spørgsmålstypen ”Sundhedsmåling” kræver, at du arbejder med Sundhedsmålinger i Sekoia. Hvis I ikke har Sundhedsmålinger slået til, vil spørgsmålstypen ikke være tilgængelig, når spørgsmålene i Skemaer oprettes.
Du skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at koble et Skema til en Nexus-medicinopgave (hvis I har integrationen til KMD Nexus).
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Tal
Spørgsmålstypen gør det muligt at indtaste et svar i Skemaet med en numerisk værdi. Dermed vil svaret der kan gives være et tal, hvor I selv kan vælge den ønskede enhed. Det kan f.eks. være:
- Smerte, hvor der f.eks. kan scores fra 1-10. (VAS)
- Målinger som f.eks. hoftemål, armmål, højde og lignende
- Barthel ADL (vurdering af funktionsevneniveau)
- Antallet af øvelser
- Stoletest, walktest eller lignende
- CRP (måling af infektionstal)
- INR (blodprøve hvor man måler blodets evne til at størkne, f.eks. i forbindelse med Maravan-behandling)
- Alder
- Fedtprocent
- Antal ift. forbrug, f.eks. cigaretter, genstande pr. dag eller lignende.
- Antallet af hvor mange gange noget konkret er forekommet. Det kan f.eks. også være antal dage
- Temperatur ved Egenkontrol (ikke borgerens temperaturmålinger, da denne findes som Sundhedsmåling), hvor enheden vil være grader.
- Bröset
Når "Tal" oprettes som spørgsmålstype, kan I tilføje yderligere:
- Spørgsmålet kan springes over
- Tillad kommentar
- Hjælpetekst og hjælpebillede
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Tekst
Spørgsmålstypen gør det muligt at indtaste et svar i Skemaet som fritekstfelt. Dermed vil man kunne besvare spørgsmålet med tekst uden at skulle vælge andre muligheder som f.eks. ved "Tillad kommentar".
Spørgsmålstypen kan anvendes, hvis I ønsker at anvende Skemaet som notat/dagbogsnotat.
Når "Tekst" oprettes som spørgsmålstype, kan I tilføje yderligere:
- Spørgsmålet kan springes over
- Tillad kommentar
- Hjælpetekst og hjælpebillede
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Beregning
Spørgsmålstypen gør det muligt at opsætte en formel, der kan lave beregninger ud fra tidligere spørgsmål i Skemaet. Spørgsmålstypen kan f.eks. bruges til automatisk beregning af borgerens BMI ud fra formlen:
BMI = Vægt/(højde*højde)
Spørgsmålstypen kan f.eks. anvendes til beregning af følgende:
- BMI
- Ernæringsscreening
- Andre screeninger
Du skal være opmærksom på at spørgsmålstypen "Beregning" kræver værdier indtastet i Skemaet, og at disse værdier skal registreres som spørgsmål i Skemaet inden typen "Beregning" anvendes. Hvis "Beregning" er spørgsmål 3, kan den ikke hente værdier fra spørgsmål 4.
Beregningerne der registreres gemmes i Skemarapporten, som kan hentes i administrationen og fra alle skærme, tablets og telefoner.
Spørgsmålstypen bygges af formler, og det er derfor vigtigt, at der ikke flyttes rundt på spørgsmålene efterfølgende, da formlen herefter sandsynligvis ikke vil anvende de korrekte spørgsmåls/værdier til beregningen.
Du kan få inspiration til opbygningen af Skemaer her: Inspirationskatalog - Skemaer
Væskeregistrering
Spørgsmålstypen gør det muligt at oprette væskefunktionen som en skematype, hvorefter den kan kobles til en eller flere opgaver.
Det vil betyde, at man kan registrere det tilbudte og/eller indtagede væske direkte i Opgaven. Det er relevant, når tilbudt væske til borgeren er planlagt, og der er oprettet konkrete opgaver. Væskeskemaet kan nu kobles til opgaven, hvormed den ikke kan udføres, uden der registreres mængden af det tilbudte eller indtagede væske for borgeren. Det er en sikkerhed i forhold til, at den tilbudte væske efterfølgende registreres.
I kan læse mere om Væske her: Væske
Notifikationer
I administrationen er det muligt at opsætte planlagte notifikationer, hvor bestemte medarbejdere modtager en notifikation, når der laves registreringer i udvalgte Skemaer. Notifikationerne kan både modtages i Sekoia på skærme, tablets og telefoner, i administrationen og på e-mail.
Du kan læse mere om opsætningen af notifikationerne her: Notifikationer
Det er også muligt at sende notifikationer til kollegaer ad hoc efter behov. Det vil være muligt, når I gør følgende:
- Laver en registrering i et hvilket som helst skema fra skærme, tablets og telefoner.
Ved registrering i et skema vil medarbejderen, der udfører handlingen, kunne vælge en eller flere medarbejdere, hvorefter de modtager en notifikation i Sekoia.
Når du sætter en kollega på til at modtage en notifikation, vil han/hun også modtage notifikationen på e-mail. Notifikationer vil altid kunne tilgås fra Sekoia-skærme, tablets, telefoner og administrationen, hvor e-mail er et valg.
Koble Skemaer til Opgaver
Det er muligt, at koble et eller flere Skemaer direkte til borgerens tildelte opgaver. Det kan f.eks. være en opgave omkring "Toiletbesøg", hvor der er koblet et afføringsskema til.
Når et Skema kobles til en Opgave, kan det sættes på som "skal udfyldes". Det betyder, at Opgaven ikke kan behandles, før der er lavet registrering i det påkrævede skema.
Når denne kobling laves i Sekoia administrationen, vil Skemaet kunne tilgås direkte fra opgaven på borgerens opgaveliste. Det skaber en tilgængelighed, hvor der er større sandsynlighed for, at medarbejderne husker at lave registreringen, hvilket er afgørende for dokumentation og dataindsamling.
Du kan læse mere om, hvordan du kobler Skemaer til Opgaver her: Kobling af Skemaer til Opgaver
Nexus FSIII Observationer
Hvis I arbejder med FSIII, vil I kunne lave FSIII Observationer direkte i Skemaer i Sekoia.
Det betyder, at det under Skemaer vil være muligt at vælge mellem Sekoia, Skemaer og FSIII Observationer, både når der laves en registrering, og når du ønsker at læse de registrerede Skemaer og FSIII Observationer. Du skal dog være opmærksom på at registrerede FSIII Observationer ikke kan tilgås på tværs af borgere under "Overblik".
Du kan læse mere om integrationen til Nexus her: FSIII Observationer
Sådan laver du en Skemaregistrering
Når du ønsker at lave en Skemaregistrering fra skærme, tablets og telefoner skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia på skærme, tablets eller telefoner
- Gå til borgerens profil (enten fra opgavelisten eller via "Find borger" i bunden af skærmen)
- Vælg "Skemaer"
- Tryk på den grønne "Tilføj" knap i bunden af skærmen til højre (se billedet nedenfor)
- Vælg det Skema på listen, som du ønsker at registrere i (OBS: hvis skemaer er strukturerede i mapper, skal du først åbne mappen og herefter vælge det relevante skema)
- Svar på de oprettede spørgsmål ved at sætte markering ved den eller de relevante svar eller på billedet
- Tjek, at det er den korrekte dato og klokkeslæt
- Hvis det er nødvendigt, kan der tilføjes en kommentar
- Tryk på "Opret"
Skemaregistreringen er nu gemt. Det er ikke muligt at slette en registrering i Skemaer. Hvis et Skema er koblet til en Opgave, kan registreringen udføres direkte i Opgaven, uden du behøver at gå til borgerens profil.
Når du vælger "Skemaer" under borgerens profil, får du vist en historik af de skemaregistreringer, der er lavet i den periode, du har valgt, f.eks. de sidste 12 timer, 24 timer, 2 dage osv. Skemaregistreringerne vil som udgangspunkt blive vist for de sidste 24 timer.
Hvis du arbejder med FSIII og har integrationen til FSIII Observationer slået til, skal du være opmærksom på, at arbejdsgangen ændres efter punkt 3. Du kan læse mere her: FSIII Observationer
Overblik over registreringer
Medarbejderne kan fra alle skærme, tablets og telefoner se registreringerne for en eller flere borgere, afdelingen eller hele centret. Derudover kan du altid hente en Skemarapport fra Sekoia administrationen. Du kan læse mere om det her: Skemarapport
De udførte registreringer fra skærme, tablets og telefoner kan du se for følgende perioder:
- 12 timer
- 24 timer
- 2 dage
- 1 uge
- Vælg periode (1 måned af gangen)
Du vil som udgangspunkt få vist registreringer for de sidste 24 timer.
Få overblik over én borgers skemaregistreringer
Du kan få overblik over skemaregistreringer for en borger under borgerens profil:
- Vælg borgeren
- Vælg fanen "Skemaer"
- Vælg den periode, du ønsker at se registreringer for
- Du får nu vist en liste over disse registreringer
De enkelte registreringer kan åbnes, så du kan læse indholdet i registreringen ved at trykke på dem. Her vil det også være muligt at læse de registrerede FSIII Observationer, hvis I arbejder med integrationen til Nexus. Du kan evt. læse mere her: FSIII Observationer
Få overblik over skemaregistreringer på tværs af borgere
Hvis du ønsker at se registreringer for flere borgere af gangen, skal du gøre følgende:
- Vælg "Overblik" i bunden af skærmen
- Vælg fanen "Skemaer"
- Vælg de borgere, du ønsker at se skema registreringer for
- Vælg den periode, du ønsker at se registreringer for
- Du får nu vist en liste af disse registreringer.
Du kan åbne registreringerne enkeltvis, hvis du vil læse indholdet eller du kan trykke på "Udvid alle".
Du skal være opmærksom på, at hvis I arbejder med FSIII og integrationen til FSIII Observationer, kan de ikke tilgås og læses under Overblik, men kun under borgerens profil. Ønsker du at læse de registrerede FSIII Observationer, skal du følge vejledningen ovenfor "Få overblik over borgerens skemaregistreringer" eller gå i Nexus.
Filtrer på Skematyper
Når du under "Overblik" henter registreringer for en ønsket periode, kan du vælge at se alle de skemaregistreringer, der er lavet på tværs af skematyper. Du kan dermed få en liste over alle de registreringer, der er lavet i perioden på tværs af f.eks. skematyperne afføring, krampe, mål, registreringer osv.
Du kan også vælge at filtrere, så du for flere borgere kun ser udvalgte skematyper, og de registreringer, der er udført her. Det kan f.eks. være relevant at filtrere, så du kun får de registreringer, der er udført omkring kramper.
Filtrering giver dig mulighed for at få et bedre overblik over konkrete registreringer.
Du filtrerer på skemaer på følgende måde:
- Følg vejledningen ovenfor ift. at hente registreringer for flere borgere af gangen
- Vælg under "Skemaer" ved siden af tidsperiodevælgeren, hvilket eller hvilke skemaer du ønsker at se registreringer for.
- Tryk "Vælg"
- Herefter får du registreringer for de skematyper, du har valgt
Under borgerens profil vil skemaerne være kategoriseret under skematyperne. Det vil sige, at du her får registreringerne inddelt i skematyperne.
Slet en skemaregistrering
Det er muligt at slette en skemaregistrering lavet i Sekoia. Det kan f.eks. være at registreringen er lavet ved en fejl hos den forkerte borger.
Skemaregistreringen kan kun slettes af en systemadministrator. Hvis I ikke har en systemadministrator kan du altid kontakte Sekoia support eller projektlederen.
For at slette en skemaregistrering skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Vælg "Skemaer" under "Rapporter" i menuen
- Find den registrering du ønsker at slette i rapporten
- Tryk på "skraldespands-symbolet" yderst på registreringen
- Tryk "Slet registrering"
Skemaregistreringen er nu slettet og vil ikke længere være en del af skemarapporten. Hvis du sletter en skemaregistrering der indeholder en væskeregistrering eller en sundhedsmåling vil den registrering også blive slettet i Væskerapporten og Sundhedsmålingsrapporten.
Hvis du ved en fejl kommer til at slette en skemaregistrering kan du altid kontakte Sekoia supporten. Vi gemmer fortsat data, men det kan ikke tilgås i jeres skemarapport.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.