Her finder du informationer om brugen af Planer på skærme, tablets og telefoner:
Formål
Formålet med Planer er at skabe synlighed ift. overordnede informationer omkring borgeren. Disse informationer kan med fordel tilgås af alle medarbejderne fra alle skærme, tablets og telefoner. Den synlighed og tilgængelighed skaber bedre muligheder og større sikkerhed for medarbejderne i arbejdet med borgeren.
Derudover er formålet, at Planer kan anvendes i form af kategorier til f.eks. at arbejde med borgerens overordnet plan og mål. Planer kan skabe en rød tråd og synlighed fra myndighedens bestillinger og indsatsmål til det daglige arbejde omkring borgeren. Planer er med til at flytte borgerens indsats fra kontoret ud til den operationelle praksis.
I Planer er det også muligt at synliggøre opfølgningsdatoer, der både vil være synlige i administrationen og på alle skærme, tablets og telefoner.
Gevinster
- Synlighed og let adgang til overordnet informationer om borgeren
- Tydelighed og let overblik over borgerens mål
- Tydelighed i forhold til, hvilke opgaver der er relevante for borgerens enkelte planer
- Tydelighed i forhold til opfølgningsdato på de enkelte planer, f.eks. borgerens mål
- Bedre mulighed for indsigt i opgavernes karakter, f.eks. når disse aflyses og flyttes
- Tryghed for borgeren i forhold til, at der arbejdes med den bestilte indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov
- Tryghed for medarbejderne i forhold til, at der i dagligdagen arbejdes med og dokumenteres på bestillingen
- Lettere at formidle, tilgå og opdatere overordnet viden omkring den enkelte borger og organisationen
Overvejelser
Vi anbefaler at man gør sig følgende overvejelser, når man arbejder med Planer:
- Plantyper oprettes på kommunalt niveau, hvormed det er en fordel at finde et fælles sprog som man ønsker at anvende i plantypernes titel
- Skal der oprettes Plan-kategorier, hvor der f.eks. kan arbejdes med VUM og FSIII
- Hvem er ansvarlig for at vedligeholde beskrivelserne i Planer?
- Man kan overveje at skrive beskrivelserne i Planer i første-person, idet når det læses fra Sekoia, opleves det mere nærværende og som borgerens fortælling
- Afhængig af borgerens funktionsniveau anbefaler vi, at borgerne inddrages i beskrivelserne så vidt, det er muligt
- For at gøre beskrivelserne så læsevenlige som muligt, anbefaler vi, at man formulerer sig så præcist som muligt. Derudover kan det være en fordel at:
- Sørge for at lave afsnit vha. mellemrum
- Lave punktopstilling
- Skrive evt. overskrifter med store bogstaver
Eksempler på Planer
Der kan f.eks. arbejdes med følgende Planer:
- Hvem er jeg – vigtige informationer omkring borgeren
- Adfærdsbeskrivelser
- Risikovurderinger
- Mål og fokuspunkter
- Funktionsbeskrivelser f.eks. ud fra VUM temaerne eller tilstande i FSIII
- Overordnet vejledninger f.eks. ift. højtider, besøg hos læge, tandlæge, frisør osv.
- Egenkontrol (på fællesskærme)
- Introduktionsbeskrivelser (f.eks. på fællesskærmene)
- M.fl.
Kategorier
Planer kan også anvendes i form af kategorier, der indeholder strukturer, der kan understøtte forskellige metoder f.eks. FSIII og VUM. Strukturen ønskes synlig, da der er en kobling og afhængighed, som har betydning for forståelsen.
Et eksempel på brugen af kategorier i Planer kan være i arbejdet med borgerens overordnede plan og mål. Her kan der f.eks. arbejdes med VUM – Voksenudredningsmetoden ud fra følgende struktur:
- VUM-temaet (f.eks. mobilitet)
- Indsatsmål 1
- Delmål 1
Anvendes denne struktur vil det fra skærme, tablets og telefoner være synligt, at det endelige delmål er forbundet til både et mål, en type og en metode. I forhold til FSIII kan Planer anvendes til, at kategorisere indsatskataloget. Der kan f.eks. oprettes Planer med titlerne "Bad", "Rengøring" osv.
Gevinsten ved at arbejde med kategorierne er især synligheden, der opnås når konkrete Opgaver og Skemaer kobles til borgerens tildelte Planer. Du kan læse mere om det nedenfor under "Kobling af Skemaer og Opgaver".
Kategorier bør oprettes på kundeniveau (kommuneniveau) af en systemadministrator. Herefter gøres kategorierne tilgængelige på udvalgte centre.
Fast struktur i Planer
Planernes indhold er som udgangspunkt tomme, og kan udfyldes, når en plan tildeles til borgeren. Men det er muligt at udfylde "standardplanerne" under kategorierne med indhold, som efterfølgende automatisk vil være en del af planen, når den tildeles til borgeren.
Det kan være punkter, der skal hjælpe medarbejderne, når planens indhold skal udfyldes på borgerniveau, hvis I ønsker at strukturen i beskrivelsen skal være ens opbygget på tværs af borgere. Det kan f.eks. være hvis Planer anvendes til beskrivelse af "Hvem er jeg", hvor I ønsker, at disse er nogenlunde ens opbygget på tværs af borgerne.
Det kan også være at Planer anvendes til borgerens mål, hvor I kan ønske at strukturen er ens. F.eks. at følgende punkter automatisk følger med som en vejledning til medarbejderne:
- Indsatsformål
- Indsatsmål
- Borgeren gør
- Medarbejderne gør
- Succeskriterier
Oprettes disse som punkter under Planerne i kategorierne, vil de altid være synlige når planen tildeles til borgeren, hvormed medarbejderne kan udfylde indholdet. Det er også en måde at skabe retning for, hvilket overvejelser og punkter man ved oprettelse af et mål skal have forholdt sig til.
Strukturen i Planer skal opbygges under Kategorier, hvilket skal gøres af en Systemadministrator. Hvis I ikke har en Systemadministrator hos jer, kan jeres Sekoia Projektleder hjælpe.
Strukturen kan også understøttes i beskrivelserne hvor teksten kan formateres med følgende egenskaber:
- Overskrifter (mulighed for at tilføje forskellige overskrifter)
- Fed, kursiv og understreget tekst
- Tekst skrevet med farve
- Tekst markeret med farve (highlight/baggrund)
- Punktopstilling
- Justering af teksten (højre, venstre, centreret og lige margin)
- Ryd formatering (fjerner all formatering du har sat på beskrivelsen)
Kobling af Skemaer og Opgaver
For at gøre Planer endnu mere operationelle og tilgængelige for medarbejderne i dagligdagen, kan der fra administrationen kobles konkrete Opgaver og Skemaer til en specifik plan. Kobling vil medføre at Planen kan ses i Opgaven ude på borgerens opgaveliste.
Det skaber en rød tråd og gør det nemmere og hurtigere at få viden og overblik. Derudover skaber koblingen bedre muligheder for rapportering. Hvis denne kobling laves har man ligeledes planlagt ens rapportering.
Du kan læse mere om, hvordan du kobler Opgaver og Skemaer til en Plan her: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
Sådan gør du
Hvis du ønsker at tilgå borgerens Planer ude fra skærme, tablets og telefoner, skal du gøre følgende:
- Log på Sekoia
- Gå til den borgers profil som du ønsker at se Planer for
- Tryk på Planer i menuen
Du får nu vist de Planer der fra Sekoia administrationen er tildelt til borgeren.
Hvis du har integrationen til KMD Nexus "FSIII indsatser og handleanvisninger" vil de også blive vist. De vil være placeret øverst i borgerens Planer. Du kan læse mere om integrationen her: Nexus FSIII indsatser og handleanvisninger
Opfølgning på en Plan
Hvis en medarbejder har noteret "kræver opfølgning" på en plan fra skærme, tablets eller telefoner, vil det være synligt i administrationen.
Informationen og påmindelsen, om at en plan kræver opfølgning, vil være synlig i Plan overblikket når der logges ind i Administrationen. Herefter kan de påkrævede ændringer på planen udføres.
Derudover kan der sættes en opfølgningsdato på Planen. Denne vil være synlig i administrationen og fra alle skærme, tablets og telefoner. Den kan anvendes som påmindelse for, at f.eks. et mål kræver opfølgning. Hvis datoen overskrides vil dette være synligt i Plan overblikket i Administrationen.
Planrapport
Når Opgaver og Skemaer kobles til Planer, planlægger man ligeledes en mere målrettet rapportering på f.eks. borgerens mål.
Planrapporten vil vise historik på de konkrete opgaver der er koblet til planen, samt evt. Skemaer. Rapporten kan anvendes som supplement til en mere kvalitativ opfølgning på målene i ens omsorgssystem. Den kan også anvendes til, at få et hurtigt overblik over, hvordan det går i dagligdagen med arbejdet omkring et konkret mål. F.eks. vil man kunne se hvor mange gange opgaven er aflyst eller flyttet, hvilket bør få medarbejderne til at søge nærmere viden om, hvad der forgår. Det kan f.eks. skyldes at opgaven er planlagt på et forkert tidspunkt, tilgangen skal måske tilpasses, arbejdet med målet er ikke realistisk osv.
Planrapporten giver ikke konkrete svar, men de faktuelle informationer kan anvendes til dialog mellem medarbejdere og evt. tilpasning af ens praksis.
Rapporten kan hentes fra administrationen af en Administrator eller en Superbruger.
Case om Borgerens mål i Planer
Når der arbejdes med borgerens indsatsmål i Planer, kan der skabes synlighed omkring målene ved at inddele disse i individuelle planer. Planerne kan beskrive det enkelte mål i forhold til f.eks. følgende:
- Indsatsformål
- Indsatsbeskrivelse
- Hvad gør borgeren
- Hvad gør medarbejderen
- Succeskriterier
- Dato for opfølgning
Informationerne vil efterfølgende være tilgængelig fra alle skærme, tablets og telefoner.
Indsatsmålene gøres operationelle i delmål og indsatser som kan udformes i konkrete opgaver. Ønskes der yderlig dataindsamling til indsatsmålet kan Skemaer anvendes. Udvalgte Opgaver og Skemaer kan kobles til én eller flere Planer, hvilket letter rapporteringen. Derudover kan opfølgningsdatoerne skabe synlighed i forhold, hvornår der skal følges op på borgerens mål.
Hvis det ønskes kan der arbejdes med borgerens mål ud fra de syv VUM-temaer. Du kan læse mere om målarbejdet i Planer her: Indsatsmål & Delmål i Sekoia
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.