Her finder du information om FSIII indsatser og handlingsanvisninger:
Formål
Formålet med integrationen mellem Sekoia og Nexus FSIII indsatser og handlingsanvisninger er, at medarbejderne fra skærme, tablets og telefoner kan få vist disse, der hvor de skal anvendes.
Integrationen skaber tilgængelighed og tydelighed på opgaveløsningen og herved større sikkerhed for både borgere og medarbejdere.
Integrationen tilgås fra funktionen Planer i Sekoia. Når Planer tilgås, vil der læses i Nexus, om der er indsatser og handlingsanvisninger tilgængeligt og vise disse.
Under indsatserne vil følgende informationer være (hvis de er oprettet i Nexus):
- Indsatsbeskrivelse
- Handlingsanvisninger (der kan vise mere end en)
Ændringer i indsatserne skal udføres i Nexus, men vil efterfølgende være synlige i Sekoia, hvorimod ændringer i handlingsanvisningerne kan ændres både i Nexus og i Sekoia fra alle skærme, tablets og telefoner.
Integrationen fungerer til handlingsanvisninger koblet på indsatser, men også de resterende handlingsanvisninger, hvor denne kobling ikke er lavet.
Når der fra Sekoia skærme, tablets eller telefoner laves ændringer i handlingsanvisninger skal medarbejderne taste log ind til Nexus, da disse ændringer efterfølgende vil blive gemt i Nexus.
Link til VAR
Hvis I arbejder med at linke til VAR instruktioner i Nexus er det muligt, at få dem vist i Sekoia. Det kræver at linket til VAR er sat ind i FSIII handlingsanvisningerne.
Linket vil efterfølgende kunne tilgås i integrationen til handlingsanvisningerne i Sekoia. Du skal være opmærksom på at direkte log på i VAR opstår ved, at kommunens IP-adresser er godkendt hos VAR. Hvis du derfor anvender Sekoia et sted, hvor du ikke er koblet på det trådløse netværk, f.eks. hvis du har Sekoia med på en telefon udenfor matriklen og anvender et 4G, så vil linket kræve at du manuelt logger på VAR.
Du får direkte adgang til VAR via linket i handlingsanvisningen i Sekoia, hvis du er på centerets trådløse netværk og dette er godkendt hos VAR.
Opgaver i Sekoia
Vi anbefaler at I synliggøre og strukturer arbejdet med FSIII indsatserne i Sekoia Opgaverne. Hvis der er oprettet handlingsanvisninger på indsatserne kan i henvise til disse i opgavens beskrivelse.
Når I arbejder fra skærme, tablets og telefoner har I muligheden for at få vist Planer med de oprettede FSIII indsatser og handlingsanvisninger ved siden af borgerens opgaveliste. Dermed bliver det tydeligt ud fra den planlagte opgave at der skal arbejde med en konkret indsats, og at denne skal løses med vejledning fra handlingsanvisningen. Når opgaven er løst kan den behandles.
I kan herefter gå videre til den næste Opgave uden at gå væk fra Planer med FSIII indsatserne og handlingsanvisningerne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.