Her finder du informationer om, hvordan borgerne kan bruges deres eget login til Sekoia:
Formål
Formålet med at borgerne har deres eget login til Sekoia er, at borgeren kan få sin egen opgaveliste der kan understøtte den daglige struktur og aftaler.
Når borgeren får adgang til sin egne Opgaver vil det kunne understøtte selvstændighed og ejerskab i forhold til eget liv, dagligdagen og egne mål.
Når Opgaverne opbygges, vil de kunne støtte dagligdagens opgaver, men også borgerens indsatsmål. Borgeren kan ved behandling af opgaverne og registreringer i Skemaer bidrage til indsamling af data og informationer.
Borgeren kan tilgås Sekoia appen på telefoner og tablets.
Gevinster
- Selvstændighed og ejerskab i forhold til eget liv, daglige opgaver og egne mål.
- Øget livskvalitet i forhold til øget selvstændighed og ejerskab
- Tydelig struktur i forhold til dagligdagen.
- Mere forudsigelighed i hverdagen
- Tydelighed på egne mål.
- Visualisering af daglige opgaver, både i form af billeder og videoer.
- Let tilgængelig dagstruktur der kan tilgås både hjemme og ude, f.eks. på ture, ferie og lignende.
- Bidrage til dataindsamling i form af registreringer i forhold til f.eks. indsatsmål og delmål.
- Tydelighed i forhold til egne aftaler i form af en kalender.
- Deling af kalender med f.eks. personalet og evt. pårørende.
- Medarbejderne kan tilgå borgerens Opgaver når de er logget ind i Sekoia, så de kan kan følge med i om opgaverne løses eller de f.eks. skal opsøge borgeren.
- Opbygning af borgerens dagstruktur foregår i det samme system som medarbejderne arbejder i. Dermed skal medarbejderne "kun" sætte sig ind i et system, og ikke forskellige struktursystemer.
Overvejelser
Inden borgeren får adgang til Sekoia anbefaler vi at I overvejer følgende:
- Hvem introducerer borgeren til Sekoia? Vi anbefaler at den medarbejder der introducerer borgerens til Sekoia kender systemet så det ikke forvirrer borgeren at personen ikke kender systemet. Det behøver dog ikke være en Superbruger, men kan med fordel være en medarbejder der kender borgeren godt, f.eks. en kontaktperson. Den proces har I sandsynligvis allerede i dag.
- Hvornår introduceres borgeren til Sekoia? Vi anbefaler at medarbejderne først arbejder med Sekoia inden borgerne involveres og introduceres til Sekoia. Når medarbejderne får mulighed for at arbejde med Sekoia som et medarbejderværktøj inden, vil de have et kendskab og en forståelse for Sekoia som gør introduktionen nemmere. I implementeringsprocessen for medarbejderne bliver formålet og mulighederne tydeligere.
- Hvilke borgere kan anvende det? Alle borgerne kan få adgang til Sekoia, da denne gives af jer selv. Vi anbefaler dog at I overvejer hvilke borgere der har glæde og værdi af Sekoia. Og hvad der skaber værdi. Nogle borgere kan have mange opgaver, hvor nogle kun har 1-2 opgaver. Men værdien kan være lige så høj for borgeren med få opgaver som hos de der har mange. Værdien kan f.eks. være oplevelsen af selvstændighed i forhold til at borgeren selv kan kvittere for at medicinen er taget, er stået op eller lignende.
- Hvad skal vi bruge?
- Borgerne skal have en telefon eller en tablet. Det kan både være Android og IOS.
- Telefonen og/eller tabletten skal have forbindelse til et netværk. Det kan både være wi-fi og 4G. Hvis borgeren skal have enheden med udenfor hjemmet, skal den have 4G.
- Borgeren skal have et Apple-id eller Google Play så de kan hente Sekoia appen.
- Tid og ressourcer? Hvis I ønsker at opnå de gevinster borgernes adgang til Sekoia kan give kræver det at der afsættes tid til medarbejderne. Det gælder både opbygningen af borgernes opgaver, men også introduktionen til borgeren i forhold hvordan de anvender Sekoia appen. Det er svært at sige hvor meget tid, da det især i introduktionen afhænger af borgeren. Men det kræver tid. Det vil ofte være tid over en periode, da der også bør sættes tid af til opfølgning med borgeren. Opfølgningen kan f.eks. omhandle tilpasning af opgaverne, mere introduktion, nye funktioner osv.
- Borgerfunktionerne? Borgeren kan få adgang til forskellige funktioner. Opgaver vil oftest være med fra starten, men hvad med kalenderen? Og skal der kunne laves registreringer og sundhedsmålinger fra start? Alle borgerfunktionerne er tilgængelige i Sekoia administrationen fra start. Det er dermed op til medarbejderne at bringe funktionerne i spil sammen med borgeren efter behov, formål og borgerens ønske. Dermed kan nogle borgere have flere funktioner i gang fra starten end andre. Implementering af funktionerne vil dermed tage udgangspunkt i den enkelte borger.
Funktionsbeskrivelse
Når borgeren får adgang til Sekoia skal han/hun logge ind i Sekoia én gang med bruger ID og adgangskode. I nogle situationer vil det kræve hjælp fra medarbejderne. Herefter vil borgeren være logget ind indtil de aktivt vælger at logge af. Bruger ID og adgangskode skal herefter anvendes, hvis borgeren ønsker at logge på ind igen.
Borgerne kan få adgang til følgende Sekoia funktioner:
- Opgaver
- Instruktioner
- Skemaer
- Sundhedsmålinger
- Kalender
- Aktivitetsmodulet
- Billeder
- Kontaktbog
- Opgaverapport
Opbygningen af Sekoia for borgeren foregår i Sekoia administrationen fra computeren. Det skal gøres af en Administrator eller Superbruger. Opbygningen kan med fordel udføres i samarbejde med borgeren.
Når borgeren logger ind i Sekoia på deres telefon eller tablet vil de som udgangspunkt få vist en opgaveliste. Denne er oprettet i Sekoia administrationen af en medarbejder.
Opgavelisten indeholder de opgaver borgeren selv udfører uden medarbejdernes støtte. Nogle borgere kan have mange opgaver, mens andre har få. Opbygningen af opgavelisterne tager udgangspunkt i den enkelte borger.
Opgaverne kan opbygges med det indhold der er relevant for den enkelte borger i form af tekst, billeder og video. Opgaverne i Sekoia kan indeholde følgende:
- Billede/piktogram på den enkelte opgave, f.eks. et billede af et bad ved opgaven "Bad".
- Beskrivelse af opgaven i form af prosa
- Billeder og eller video i form af Instruktioner
Derudover er der funktioner på telefoner og tablets som kan understøtte f.eks. oplæsning af beskrivelsen. Det betyder at man kan slå funktionen til så den læser beskrivelsen op for borgeren.
Opgaverne behandles af borgeren ved at trykke på opgaven så den åbnes og indholdet vises. Herefter kan opgaven behandles nede i højre hjørne med følgende muligheder:
- Udfør opgaven (flueben)
- Aflys opgaven
- Opgaven kan aflyses med og uden begrundelse (begrundelse er ikke et krav)
- Flyt opgaven
- Opgaven kan flyttes til senere på dagen eller anden dag. Opgaven kan flyttes med og uden begrundelse (begrundelse er ikke et krav)
Borgerens opgaver kan ikke udføres direkte i opgavelisten som medarbejdernes opgaver.
I kan hente rapport på borgerens opgaver så I kan se historik på behandlingen af opgaverne.
På Opgaverne kan der kobles Sundhedsmålinger og Skemaer, så borgeren i arbejdet med opgaverne f.eks. kan registrere følgende:
- Sundhedsmålinger, f.eks. vægt, blodsukker, temperatur og lignende.
- Humøret
- Søvn
- Hvordan det er gået med konkrete opgaver, f.eks. rengøring, bad, aktiviteter og lignende. Opgaverne kan være relevante for borgerens indsatsmål og delmål.
Borgeren vil også kunne lave registreringer ved at tage og uploade et eller flere billeder. Det kan f.eks. være at borgeren tager billeder af at vasketøjet er lagt sammen i stedet for at skrive det.
Borgeren vil derudover få adgang til hans/hendes egen kalender, hvor der f.eks. kan ses og oprettes aftaler og begivenheder. Det kan f.eks. være aftaler hos frisøren, lægen og lignende, men også sociale aftaler som besøg hos familie, venner og aktiviteter. Kalenderen er tilgængelig for både borgeren og medarbejderne som deler denne. Det betyder at aftaler som borgeren opretter kan ses af medarbejderne, og omvendt. Hvis det ønskes, kan pårørende inviteres så de også vil få adgang til borgerens kalender. Det gælder både i forhold til at læse og oprette aftaler i kalenderen.
Kalenderen kan vises som dags, uge, måned og listevisning.
Hvis der arbejdes med aktivitetsmodulet, vil borgeren kunne se og tilmelde sig aktuelle aktivitetstilbud. Det kan f.eks. være aktiviteter, arrangementer og ture. Når borgeren f.eks. tilmelder sig et arrangement, vil aftalen automatisk blive synlig i borgerens egen kalender. Borgeren kan altid melde fra hvis han/hun ønsker det.
Det er muligt at slå kalender og aktivitetsmodul fra for borgerne. Den beslutning skal træffes på centerniveau og kan ikke tilpasses den enkelte borger.
Borgeren kan tilgå "Min side" hvor han/hun kan tilgå Billeder, Kontaktbogen og evt. Planer.
Billeder er albums med tilhørende billeder som er oprettet af enten medarbejderne eller pårørende, hvis de er inviteret til Sekoia. Billeder er visning af billeder, der er skal uploades fra administrationen.
Kontaktbogen gør det muligt for borgeren at kommunikere med medarbejdere og pårørende hvis de er inviteret. Der kan oprettes samtaler og kommenteres på dem. Kontaktbogen er et forum hvor borgeren skriver til alle medarbejdere og alle inviterede pårørende. Det er ikke muligt at skrive til én bestemt person.
Planer kan indeholde beskrivelser af hvordan bestemte ting gøres, aftaler eller borgerens indsatsmål og delmål. Hvis målene oprettes i en plan vil borgeren selv kunne se evt. indsatsmål og/eller delmål. I administrationen besluttes der hvilke planer borgeren skal kunne tilgå. Man kan dermed tilpasse planer så nogle er for medarbejderne og andre til borgeren, ligesom der kan være planer både medarbejdere og borgere har adgang til.
I forhold til planer kan det være en fordel at oprette planer der kun er for borgeren, da disse bedre kan tilpasset borgerens behov. F.eks. vil planer for medarbejderne ofte indeholde mange informationer, hvorimod borgeren kan have brug for mindre tekst og færre informationer.
Du kan læse mere om hvordan borgerens profil opbygges her: Opbygning af borgerens profil
Undervisning & Support
Undervisning af borgerne i Sekoia udføres af medarbejderne. Medarbejderne modtager den nødvendige undervisning af projektlederen fra Sekoia.
Vi vurderer at det oftest vil kræve minimal undervisning af medarbejderne, da de i forvejen arbejder med Sekoia. Principperne for opbygning af borgernes adgang til Sekoia er de samme som for medarbejderne. Der er derfor stor genkendelighed.
Det største arbejde er at få opbygget borgerens adgang så det understøtter den enkelte borgers behov.
Det er også derfor vi ikke underviser borgerne direkte, men støtter medarbejderne til oplæring af borgerne.
Da medarbejderne er de bedste til at understøtte borgernes individuelle behov, er de også borgerens nærmeste support. Medarbejderne kan altid kontakte Sekoia supporten eller projektlederen for hjælp.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.