Her kan du finde informationer om, hvordan I kan arbejde med Egenkontrol i Sekoia:
Formål
Det er muligt at arbejde med Egenkontrol i Sekoia.
Vi anbefaler, at dette gøres ved at anvende følgende funktioner i Sekoia:
- Planer
- Opgaver
- Skemaer
Ved at arbejde med Egenkontrol i Sekoia, skabes der tydelighed og struktur i forhold til de rammer og retningslinjer, der er.
Opsætning
Når du vil i gang med at registrere Egenkontrol i Sekoia er processen følgende (du kan læse uddybende vejledning nedenfor):
- Tilføj Egenkontrol-plan til fællesskærmens profil
- Tildel relevante Egenkontrol-Opgaver til fællesskærmens profil
- Opret relevante Egenkontrol-Skemaer og tilføj dem til fællesskærmens profil
- Koble Opgaverne og Skemaerne til Egenkontrol-planen
- Koble Skemaer til relevante Opgaver
Planer
Formålet er, at skabe en tydelighed i forhold til de retningslinjer, der er for arbejdet med Egenkontrol i organisationen. Planer kan liste de Egenkontrols opgaver, der skal udføres, f.eks. temperaturmålinger, rengøring osv.
Derudover kan Planen indeholde vejledning for, hvordan der hentes rapport fra administrationen, når Fødevarestyrelsen kommer for at udføre kontrol. Denne viden skal være tydelig for alle medarbejdere.
Derudover er det hurtigt og nemt at hente en rapport, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg.
Sådan gør du
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg fællesskærmens profil under "Borgere"
- Vælg "Planer"
- Tryk på "Tilføj"
- Vælg Egenkontrol-planen på listen
- Tryk på "Tilføj"
Planen er nu tilføjet til fællesskærmens profil, og du kan indtaste eller kopiere den ønskede tekst i beskrivelsesfeltet. Det kan f.eks. være beskrivelse af, hvordan der arbejdes med Egenkontrol, hvilke Opgaver og Skemaer, samt en vejledning for, hvordan der hentes rapport, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg. Du kan læse mere om, hvordan du tilføjer en plan til profilen her: Tilføj en Plan til borgerens profil
For at opnå den nemmere måde at hente rapport på, skal du koble de relevante egenkontrols-Opgaver og -Skemaer til planen Egenkontrol. Du kan se her, hvordan det gøres: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
Du skal være opmærksom på, at Skemaet først kan kobles på Egenkontrol-Planen, når Skemaet er tilføjet til jeres fællesprofil.
Opgaver
Formålet med at anvende opgaver er at planlægge og skabe struktur for de konkrete opgaver, der er i forhold til Egenkontrol. Disse Opgaver oprettes på afdelingens fællesprofil.
Opgaver vedrørende Egenkontrol kan f.eks. være:
- Rengøring
- Temperaturmåling (denne kan anvendes både til måling af måltider, køleskabe, frysere osv.)
- Varemodtagelse
Foruden tydelighed på opgaven, der medfører større sandsynlighed for, at dette huskes, indsamles en del af den nødvendige dokumentation.
Derudover anbefaler vi, at Skemaet omkring målinger af f.eks. temperaturer på køleskabe, frysere, varemodtagelse og madlavning kobles på de relevante opgaver. Du kan læse mere om kobling her: Kobling af Skemaer til Opgaver
Koble Opgaver til Planer
Vi anbefaler, at Opgaverne kobles til Egenkontrols planen, da dette gør det nemmere for medarbejderne at hente rapport, når Fødevarestyrelsen kommer for at udføre deres kontrol.
Det gør du på følgende måde:
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg fællesskærmens profil under "Borgere"
- Vælg "Planer"
- Tryk på Egenkontrol-planen
- Under beskrivelsen skal du trykke på "Tilføj opgaver"
- Vælg den eller de Opgaver, som er relevante for Egenkontrol, og som du ønsker at koble til Planen (ved at sætte flueben)
- Tryk på "Gem"
Opgaverne er nu koblet til Planen, hvormed Planen kan ses direkte i opgaven fra skærme, tablets og telefoner. Du kan læse mere om koblingen her: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
Skemaer
Formålet med Skemaer er, at man her laver den reelle registrering på de målinger, der laves i forhold til Egenkontrol. Opgaverne skaber tydelighed i forhold til, at målingen skal udføres, og Skemaer er der hvor målingen registreres.
Det gælder f.eks. målinger på temperatur af maden, køleskabe, frysere osv. Skemaer kan opbygges, så der kan laves særskilte registreringer på de forskellige køleskabe og frysere, hvis man har mere end et.
Vi anbefaler, at Skemaer kobles til Egenkontrol-planen, da dette gør det nemmere for medarbejderne at hente en rapport, når Fødevarestyrelsen kommer for at udføre deres kontrol.
Derudover anbefaler vi, at Skemaerne kobles til de relevante Opgaver. Du kan se, hvordan det gøres ovenfor under "Opgaver".
I kan f.eks. oprette følgende Skemaer:
Egenkontrol - Temperaturmåling af måltider
- Opvarmning af mad (75 grader ved servering)
- Nedkøling (skriv starttemperatur og sluttemperatur (fra 65 grader til 10 grader inden 3 timer))
Egenkontrol - Temperaturmålinger på køleskabe, frysere osv.
- Køleskab Køkken (max 5 grader)
- Køleskab Bryggers (max 5 grader)
- Fryser Køkken (max -18 grader)
- Fryser Fryser (max -18 grader)
Egenkontrol - Varemodtagelse
- Varemodtagelse (Køl max 5 grader og dybfrost max -18 grader. Ved højere temperatur smides varen ud)
Koble Skemaer til Planer
Vi anbefaler, at Skemaerne kobles til Egenkontrol-planen, da dette gør det nemmere for medarbejderne at hente en rapport, når Fødevarestyrelsen kommer for at udføre deres kontrol.
Det gør du på følgende måde:
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg fællesskærmens profil under "Borgere"
- Vælg "Planer"
- Tryk på Egenkontrol-planen
- Under beskrivelsen skal du trykke på "Tilføj skemaer"
- Vælg det eller de Skemaer, som er relevante for Egenkontrol, og som du ønsker at koble til Planen (ved at sætte flueben)
- Tryk på "Gem"
Skemaerne er nu koblet til Planen og er en del af den planlagte rapportering. Du kan læse mere om koblingen her: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
Koble Skemaer til Opgaver
For at sikre at der laves målingsregistreringer, anbefaler vi, at Egenkontrol-Skemaerne kobles til de relevante Opgaver. F.eks. at Skemaer omkring temperaturmåling af frysere og køleskabe kobles til opgaven omkring temperaturmåling.
Det gør du på følgende måde:
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg fællesskærmens profil under "Borgere"
- Vælg "Opgaver"
- Find den relevante opgave under de tildelte opgaver, f.eks. omkring temperaturmålinger, åbn denne.
- Nederst trykker du på "Tilføj/fjern"
- Vælg det eller de, Skemaer der skal kobles til Opgaven
- Tryk på "Tilføj/fjern"
- Du kan fjerne fluebenet under "Skemaet SKAL udfyldes i opgaven", men vi anbefaler at I lader det blive. Fluebenet sikrer, at det ikke er muligt at behandle opgaven uden at lave en registrering.
- Tryk på "Gem"
Skemaer er nu koblet til Opgaven, hvormed registreringer laves i de konkrete Opgaver. Du kan læse mere om kobling her: Kobling af Skemaer til Opgaver
Rapport
Når fødevarestyrelsen kommer for at udføre kontrol, skal medarbejderne logge ind i Sekoia administrationen og hente rapport for Egenkontrol-planen.
Rapporten kan nemmere hentes, hvis man vælger at koble Opgaver og Skemaer til den konkrete Egenkontrol-plan.
Sådan gør du
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg fællesskærmens profil under "Borgere"
- Vælg "Planer"
- Tryk på Egenkontrol-planen
- Tryk på "Rapport" øverst i højre hjørne på planen
- Vælg den tidsperiode, du ønsker at hente rapport for
- Du får nu vist rapport for de Opgaver og Skemaer, der er koblet til Egenkontrol-planen
Du kan evt. kopiere vejledningen nedenfor og sætte den ind i Egenkontrol-planens beskrivelse.
Du kan læse mere om Planrapport her: Planrapport
Du kan læse mere om, hvordan du kan arbejde med Egenkontrol i dokumentet "Egenkontrol - Vejledning", der er vedhæftet nedenfor.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.