Indholdsfortegnelse
Her finder du informationer om muligheden for at vise billeder fra skærme, tablets og telefoner:
Formål
Formålet med Billeder er at gøre det muligt at dele billeder mellem borgere, pårørende og medarbejdere.
Billederne gør det muligt at kommunikere visuelt, hvilket for mange borgere skaber værdi og livskvalitet. Særligt når den verbale kommunikation er svær.
Billeder kan anvendes, som et fælles tredje mellem borgeren/pårørende og borgeren/medarbejderne, da disse kan anvendes som samtaleemne. Det gør det derudover muligt, at følge med i hinandens liv.
Gevinster
- Kommunikation mellem borgere og pårørende
- Kommunikation mellem borgere og medarbejdere, da billeder kan anvendes i samtaler.
- Involvering og deltagelse i hinandens liv
- Øget livskvalitet
- Understøtter arbejdet med livshistorie og reminiscens
Overvejelser
Når I arbejder med Billeder anbefaler vi, at I overvejer følgende:
- Formålet og hvad I ønsker af gevinster, f.eks. arbejde med livshistorie, kommunikation med pårørende, livsglæde for borgeren osv.
- Jeres retningslinjer for anvendelse af billeder i forhold til f.eks. samtykke
- Etik i forhold til de billeder der uploades (hænger oftest sammen med jeres retningslinjer)
- Hvis pårørende inviteres anbefaler vi at I laver en fælles forventningsafstemning. Du kan læse mere her: Pårørende & Sekoia
Særligt når billederne deles på tværs af lokationer anbefaler vi, at man er opmærksom på, hvilke billeder der uploades, og hvem der er på disse.
Funktionsbeskrivelse
Billeder kan uploades til borgerens profil fra Sekoia administrationen på computeren, hvorefter de kan tilgås fra tablets, telefoner og de store skærme i borgerens lejlighed. Billeder kan uploades af medarbejdere med adgang til Sekoia, samt pårørende hvis de er inviteret.
Billederne kan fra tablets og telefoner tilgås, når en medarbejder er logget ind i Sekoia. Dermed vil Billeder kunne anvendes i samspil og dialog mellem borgeren og personalet. Fra de store skærme i borgerens lejlighed kan billederne tilgås fra Billede app'en uden log ind, da denne er tilgængelig på borgersiden.
Billeder uploades i album som navngives efter eget ønske. Der er ingen begrænsning på antal album og billeder.
Du kan derudover gøre følgende:
- Tilføje en beskrivelse til de enkelte billeder (f.eks. hvilke personer der ses på billedet, da det er relevant når de skal bruges i samtalen med borgeren)
- Billeder kan flyttes mellem borgerens album
- Billeder kan slettes enkeltvis
- Albummer kan slettes
- Indstille albumscover
- Rediger billeder (zoome ind/ud og vende billedet)
I kan oprette personlige album eller på tværs:
- Borgerens personlige album: Album kan oprettes som personlige, som dermed kun kan tilgås hos den enkelte borger. Borgerens personlige album kan oprettes af alle medarbejdere med adgang til Sekoia. Album og billeder oprettet af pårørende vil altid være borgerens personlige.
- Album på tværs: Album og billeder kan også oprettes og efterfølgende deles på tværs af borgere. Det kan f.eks. være billeder fra fester, arrangementer, ture ud af huset og lignende. Når et album deles på tværs af lokationer oprettes albummet én gang, hvorefter I beslutter hvor albummet skal være synligt. Album der ønskes delt på tværs af lokationer skal oprettes af en Administrator eller Superbruger.
Hvis I arbejder med tablets og telefoner kan Billeder evt. anvendes sammen med borgerne i samtalen og en socialaktivitet. I kan f.eks. sidde sammen og kigge på borgerens billeder eller fælles billeder uploadet til fællesskærmens profil. Fællesskærmens profil kan fungerer som opbevaring af billeder der tages til fester, ture ud af og huset og andre arrangementer.
Billeder & Pårørende
Pårørende kan inviteres til Sekoia så de får adgang til borgerens billeder. Det vil være muligt for pårørende at se billeder der uploades af medarbejderne, ligesom de fra deres computer kan uploade billeder.
Billeder kan dermed anvendes som kommunikation, hvor begge parter kan føle sig mere involveret i hinandens liv.
Inden pårørende inviteres til Sekoia anbefaler vi, at I internt har opsat et fælles formål, hvorefter I afstemmer med de pårørende. I kan læse mere her: Pårørende & Sekoia
Pårørende har først adgang til Sekoia, når I inviterer dem via deres e-mail. I kan læse mere om, hvordan pårørende inviteres her: Invitation af pårørende
Sådan gør du
De oprettede album og billeder kan tilgås fra skærme, tablets og telefoner. Billeder kan tilgås fra tablets og telefoner, når en medarbejder er logget ind i Sekoia. Fra de store skærme i lejligheden kan billeder tilgås, uden log ind, via app'en "Billeder" på borgersiden.
Pårørende kan tilgå Billeder i Sekoia administrationen fra deres computer.
Tablet og telefoner:
Hvis du arbejder med Billeder fra tablets og telefoner, skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia
- Vælg den borger hvis Billeder du ønsker at tilgå (gå til borgerens profil)
- Tryk på "Billeder" under fanerne
- Tryk på det album hvis billeder du ønsker at tilgå
Du kan bevæge dig mellem billederne i albummet ved at trykke på et billede, hvorefter det bliver stort. Herefter kan du scrolle til siden eller anvende pilene frem og tilbage.
Den store skærm i lejligheden:
- Skærmen aktiveres
- Tryk på app'en "Billeder"
- Tryk på det album hvis billeder du ønsker at tilgå
Du kan bevæge dig mellem billederne i albummet ved at trykke på et billede, hvorefter det bliver stort. Herefter kan du anvende pilene for at komme frem og tilbage mellem billederne, eller starte slideshow. Du kan altid gå tilbage til albumoversigten.
Pauseskærm (store skærme)
Billederne i app'en på de store skærme i borgerens lejlighed vil automatisk blive synlige, hvis I ikke aktivt slukker skærmen.
Det fungerer på følgende måde:
-
Medarbejder logger af uden at slukke skærmen
Når skærmen ikke har været i brug i 5 min. starter slideshow på skærmen. Det vil køre i 15 min. hvorefter skærmen bliver sort (skærmen slukkes).
-
Medarbejderen starter selv slideshow i Billede appen
Slideshow kører i 20 min. hvorefter skærmen bliver sort (skærmen slukkes)
-
Medarbejderen glemmer at logge af
Når skærmen ikke har været anvendt i 20 min. bliver skærmen sort (skærmen slukkes). Hvis medarbejderen efterfølgende logger på en anden skærm, vil han/hun efter 5 min. blive smidt af den første skærm, man er logget på. Herefter starter slideshow på skærmen.
Tiderne ovenfor er standard, og kan ikke ændres.
I kan selv vælge hvilket af borgerens album der skal fungere som pausealbum., hvilket er det album der vil blive anvendt når Billede app'en automatisk aktiveres (se beskrivelsen ovenfor).
Du kan ændre pausealbummet på denne måde:
- Skærmen aktiveres
- Tryk på app'en "Billeder"
- Tryk på "Vælg Pausealbum" nederst i venstre hjørne
- Vælg det album der skal være pausealbum hos borgeren ved at trykke på det
Albummet du har valgt er nu pausealbum på borgerens skærm.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.