Formål
Når en borger ikke længere skal bo på centeret, f.eks. på grund af flytning, død eller lignende, så skal borgerens profil slettes i Sekoia.
VI anbefaler, at I starter med at sætte borgerens profil til enten "Død" eller "Fraflyttet/Afsluttet". Dermed vil borgerens informationer og data ikke være tilgængelig fra skærme, tablets og telefoner, men I kan fortsat hente borgerens profil i administrationen fra computeren.
Du kan læse om, hvordan du deaktiverer borgerens profil her: Borgerens status i Sekoia
Borgerens data vil stadig være tilgængelig i administrationen. Det kan f.eks. være relevant i forhold til Planer, Instruktioner, Opgaver, Skemaer og rapporter.
I forhold til dødsfald anbefaler vi, at borgerens profil sættes til "Død", indtil boet er gjort op. Ved flytning til f.eks. et andet center, anbefaler vi, at profilen sættes til "Fraflyttet/Afsluttet", indtil overleveringen har fundet sted. Det kan være en overvejelse, at anvende data f.eks. i form af opgavebeskrivelserne i denne overlevering.
Når dette er på plads, anbefaler vi, at borgerens profil slettes.
Sekoia holder, i henhold til loven og databehandlingsaftalen i kontrakten, jeres data i 5 år. Skulle der efter sletning være behov for noget i forhold til den slettede data, kan du altid kontakte Sekoia.
Du kan læse mere om, hvordan du sletter borgerens profil her: Slet borgerens profil
I kan vælge at lade være med at slette profilen, men det kan betyde, at I på et tidspunkt vil opleve, at der under Inaktive vil være mange profiler og informationer, der ikke længere er relevante.
Sletning af borgerens profil skal gøres af en Administrator eller en Superbruger. Ændring af borgerens status kan gøres af alle med adgang til Sekoia.
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?", som du finder nede i venstre hjørne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.