Her finder du informationer om, hvordan pårørende kan være en del af Sekoia:
Formål
Pårørende kan få adgang til dele af Sekoia fra deres computer, hvis centeret ønsker det. Her vil pårørende overordnet set kunne få adgang til følgende funktioner:
- Billeder
- Kalender
- Kontaktbog
For at pårørende kan blive inviteret, skal de have en e-mail. Pårørende inviteres til Sekoia fra administrationen af en Administrator eller en superbruger. Pårørende som skal inviteres til Sekoia skal oprettes under Kontakter.
Når invitationen er sendt ud, vil den pårørende modtage en mail, hvori der fremkommer informationer og link til oprettelse af en profil i Sekoia. Mailen vil, af sikkerhedsmæssige årsager, kunne anvendes i 14 dage. Det betyder, at pårørende skal have aktiveret en profil via linket indenfor de dage. Hvis det ikke nås, skal en Superbruger sende en ny invitation.
Funktionerne, der for pårørende er tilgængelige, afhænger af hvilke funktioner. der anvendes på centeret. Det er dermed ikke sikkert, at man som pårørende får adgang til alle tre funktioner, der ses ovenfor. Hvis f.eks. centeret ikke arbejder med Kontaktbogen, vil den ikke være tilgængelig, når pårørende logger på Sekoia.
Du kan finde mere om pårørende & Sekoia her: Pårørende & Sekoia
Inviter pårørende
For at invitere pårørende til, at få adgang til Sekoia skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Vælg "Borgere" i menuen til venstre
- Vælg den borger du ønsker at arbejde med
- Vælg fanen "Kontakter"
- Vælg "Tilføj kontakt" øverst til højre
- Vælg "Pårørende"
- Indtast informationerne (relation, fornavn, efternavn og E-mail er obligatorisk)
- Under "Inviter kontakt" skal du slå denne til (så markøren er til højre)
- Tryk "Gem"
Den pårørende er nu oprettet som en Kontakt og inviteret til Sekoia. Du kan vælge, at oprette Kontakter i Sekoia uden at invitere dem til at få adgang. Læs mere om det her: Kontakter
Fjern pårørendes adgang
Hvis du ønsker, at fjerne den pårørendes adgang til Sekoia skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Vælg "Borgere" i menuen til venstre
- Vælg den borger du ønsker at arbejde med
- Vælg "Kontakter" i menuen
- Vælg den pårørende kontakt du ønsker at fjerne adgangen for, ved at åben kontakten
- Under "Inviter kontakt" skal du slå denne fra (så markøren er til venstre)
- Tryk "Gem".
Den pårørendes adgang til Sekoia er nu fjernet, så han/hun ikke længere kan logge ind hjemmefra på deres computer.
Hvis en pårørende slettes som Kontakt, vil hans/hendes adgang automatisk blive fjernet. Det gælder både hvis den pårørende har nået at oprette en profil i Sekoia, og hvis de endnu ikke har nået at følge linket sendt til deres mail. Mailen med det pågældende link vil herved være ugyldigt.
Hermed kan I altid selv administrerer pårørendes adgang til Sekoia, samt fjerne en adgang hvis f.eks. en forkert person inviteres.
Glemt adgangskode eller brugernavn
Hvis pårørende har glemt deres brugernavn eller adgangskode kan medarbejderne hjælpe.
Bruger ID
Medarbejderne kan finde den pårørendes bruger ID i Sekoia administrationen på følgende måde:
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg borgeren hvis pårørende det drejer sig om under "Borgere"
- Vælg "Kontakter" i fanerne
- Åbn den pårørende der har glemt brugernavnet på listen ved at trykke på profilen
- Under "Login informationer" kan du se den pårørendes e-mail og brugernavn (den kan være det samme)
Adgangskode
Hvis pårørende har glemt deres adgangskode kan adgangen nulstilles af medarbejderne på følgende måde:
- Log ind i Sekoia administrationen
- Vælg borgeren hvis pårørende det drejer sig om under "Borgere"
- Vælg "Kontakter" i fanerne
- Åbn den pårørende der har glemt bruger ID'et på listen ved at trykke på profilen
- Under "Login informationer" kan du trykke på "Nulstil adgang"
Herefter vil den pårørende modtage en e-mail med et link hvor de kan ændre deres adgangskode.
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?" som du finder nede i venstre hjørne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.