Her finder du informationer om brugen af Aktivitetsmodulet på skærme, tablets og telefoner:
Formål
Formålet med Aktivitetsmodulet er at gøre det muligt at organisere og strukturere aktiviteter internt på centeret, på tværs af centre, eller ved eksterne aktivitetstilbud. Det kan f.eks. være aktiviteter der administreres og tilbydes af pårørende, frivillige eller andre.
Aktivitetstilbuddene sendes ud til borgerne via kalenderen, der enten selv eller med støtte fra en medarbejder kan til- og afmelde sig aktiviteterne.
Aktivitetsmodulet letter koordinering og planlægning af aktiviteterne samt kommunikationen omkring, hvem der deltager i hvilke aktiviteter.
Gevinster
Følgende gevinster kan opnås ved anvendelse af aktivitetmodulet:
- Tilbuddene er lettere at sende ud, og gøres synlige for borgerne
- Ændringer i aktiviterne er lettere at udføre
- Styrke borgerens selvbestemmelse
- Nemmere overblik over deltagere i de forskellige aktiviteter
- Synlighed i forhold til aktiviteter på centeret, på tværs af centre eller i kommunen
- Nemmere at involvere eksterne som f.eks. frivillige, pårørende og interesseorganisationer.
Overvejelser
Inden du begynder at arbejde med Aktivitetsmodulet anbefaler vi at du overvejer følgende:
- Hvis Kalenderen er slået til på borgersiden på skærmene har borgerne mulighed for selv at melde sig til og fra aktiviteterne. Ønsker I, at borgerne skal gøre det, kræver det at der sættes tid og ressourcer af til, at medarbejderne kan introducere og lære borgerne det.
- Hvis aktiviteter formidles i form af papir-invitationer, aktivitetsplaner eller lignende skal I overveje om disse fortsat skal udarbejdes. Vi anbefaler her, at I forholder jer til, hvilken borgergruppe der er tale om, og hvorvidt dette skaber den ønskede værdi. Evt. kan Aktivitetmodulet anvendes mere i et koordinering og planlægnings perspektiv for medarbejderne, hvor de eksisterende papir-formater gemmes til glæde for borgerne.
- Hvis eksterne som f.eks. frivillige skal administrere aktivitetstilbuddene, skal I være opmærksomme på at tilpasse introduktionen og undervisningen til dette. Eksterne har ikke samme kendskab til Sekoia som f.eks. en intern aktivitetsmedarbejder. Det kan derfor være en fordel at de eksterne har en eller flere kontaktpersoner på centeret. Disse kontaktpersoner skal have rollen som Administrator i Sekoia.
Sådan gør du
Inden du kan begynde at arbejde med Aktivitetsmodulet fra skærme, tablets og telefoner skal der oprettes og opbygges Aktivitetsgrupper og tilbud i Aktivitetskalenderen. Det skal gøres fra Sekoia administrationen. Du kan læse mere om hvordan dette gøres her: Aktivitetsmodulet
Når dette er oprettet vil Aktivitetsgrupper og deres planlagte aktivitetstilbud være synligt fra alle skærme, tablets og telefoner.
Du finder det på skærme, tablets og telefoner på følgende måde:
- Log ind i Sekoia
- Vælg "Overblik" nederst
- Vælg "Kalender"
- Sæt herefter flueben i de aktivitetsgrupper til venstre som du ønsker at se aktivitetstilbud for
- Åben aktiviteten hvis du ønsker at til- eller afmelde en borger
Hvis Kalenderen er slået til på borgersiden på skærmene kan borgeren selv melde sig til og fra aktiviteterne. Dette gøres på følgende måde:
- Åben app'en "Kalender"
- Vælg "Aktivitetsgrupper" nede i venstre hjørne
- Vælg de aktivitetsgrupper du ønsker at se aktivitetstilbud for
- Åben aktiviteten du ønsker at til- eller afmelde borgeren til
Når borgeren er tilmeldt en aktivitet vil denne være synlig i borgerens egen kalender. Hvis borgeren framelder sig vil aktiviteten forsvinde herfra.
I dokumentet "Aktivitetsmodulet - Vejledning" nedenfor, kan du se, hvordan du fra skærme, tablets og telefoner finder Aktivitetsgrupper, samt til- og afmelder borgeren til de forskellige aktiviteter. Denne kan med fordel printes og være tilgængelig på f.eks. kontoret når Aktivitetsmodulet implementeres.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.