Her finder du informationer om Medarbejdergrupper i Administrationen:
- Formål
- Eksempler
- Koble kategorier til en medarbejderprofil
- Filtrering i medarbejderlisten
- Roller i Sekoia
Formål
Medarbejdergrupper gør det muligt at sætte en kategori (et tag) på medarbejderprofilerne. Kategoriseringen gør det muligt at filtrere på medarbejderlisten i Sekoia administrationen fra computeren.
Dette kan særligt skabe værdi på centre, hvor der er mange medarbejdere tilknyttet.
Medarbejdergruppernes kategorier skal oprettes af projektlederen fra Sekoia. Disse vil blive oprettet på kundeniveau, hvormed det kræver en koordinering, når der er flere centre i kommunen, der har Sekoia.
Kategorierne kobles til den enkelte medarbejders profil. En medarbejderprofil kan have så mange kategorier koblet til, som man ønsker. F.eks kan en medarbejder både have kategorierne SSA, aftenvagt og superbruger.
Eksempler
Følgende er kategorier, der f.eks. kan anvendes til filtrering i medarbejderlisterne:
- Faggrupper - f.eks. kategorierne sygeplejerske, SSA, SSH, pædagog osv.
- Hold/vagt - f.eks. dagvagt, aftenvagt eller nattevagt
- Kompetencer - f.eks. hvis man er oplært i injektioner, kateter osv.
- Uddannelse - f.eks. hvis der er ekstra uddannelse i metoder, tilgange som Neuropædagogik, KRAP, stemmehøring osv.
- Vikar/afløser
- Roller i Sekoia - f.eks. medarbejder, superbruger og administrator
Faggrupper og rollen i Sekoia opsættes ved oprettelse af medarbejderne, men hvis I også anvender medarbejdergruppekategorierne, får man mulighed for at filtrere direkte i medarbejderlisten. For at finde informationerne uden medarbejdergrupperne, vil man skulle åbne medarbejderens profil, da disse ikke er direkte synlige i listen.
Koble kategorier til en medarbejderprofil
Kobling af Medarbejdergruppe til en medarbejderprofil skal gøres af en Administrator.
Administratoren skal gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Under "Indstillinger" i menuen vælges "Medarbejdere"
- Åben den relevante medarbejderprofil
- Nederst under medarbejderens information vil du få vist en liste af de kategorier i medarbejdergrupper, som I kan vælge.
- Sæt flueben i den eller de kategorier, der skal kobles til den pågældende medarbejderprofil
- Tryk Gem
Herefter er de valgte kategorier knyttet til medarbejderens profil, og du vil kunne se dem direkte i listen.
Ønsker du at ændre eller fjerne en kategori koblet til en medarbejderprofil, skal du følge vejledningen ovenfor og i stedet for at sætte flueben, skal du fjerne de ønskede flueben og evt. sætte nye. Herefter trykkes gem og opdateringen er udført.
Hvis der mangler en kategori, eller du ønsker at tilføje flere, skal du kontakte projektlederen fra Sekoia.
Filtrering i medarbejderlisten
Når koblingen til medarbejderprofilerne er udført, har du mulighed for at filtrere i medarbejderlisten. Dette kræver, at du har rollen som Administrator.
For at filtrere på medarbejderlisten skal du gøre følgende:
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Under "Indstillinger" i menuen vælges "Medarbejdere"
- Tryk øverst til højre på filteret "Medarbejdergrupper"
- Du får vist en liste over de kategorier, I har tilgængelige, og du kan nu vælge, hvilke du vil filtrere på.
Du kan også filtrer på "Organisationer". Du kan altid ændre i din filtrering i listerne.
Roller i Sekoia
Når I vælger at koble kategorier omkring roller i Sekoia til medarbejdernes profiler, skal I være opmærksomme på, at dette anvendes til filtrering på medarbejderlisterne.
Hvis en medarbejder skal have en ny rolle i Sekoia, f.eks. en medarbejder som skal være Superbruger, så skal denne ændring både foretages under medarbejderens profil i forhold til "Medarbejdergrupper" og under "Roller". Det er først, når du ændrer rollen under "Roller", at den pågældende medarbejder får ændret sine rettigheder i Sekoia.
Udføres ændringen kun under "Medarbejdergrupper", vil medarbejderen fortsat kun have de samme rettigheder som før.
Du kan se, hvordan du ændrer roller og tilhørsforhold her: Ændring af roller & tilhørsforhold
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?", som du finder nede i venstre hjørne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.