Sekoia kan anvendes ekstraordinært i denne tid. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer omkring Covid-19.
Da vi ved, at alle har travlt og meget andet at forholde sig til, vil vi gerne stå til rådighed og tilbyde vores hjælp. F.eks. at opbygge Skemaer, uploade udvalgte Instruktioner og lignende, så personalet på gulvet har de allervigtigste retningslinjer og muligheder for sund dataopsamling.
Her er hvad vi har gjort:
Nexus Borgerinfo:
Alle der har KMD Nexus kan anvende integrationen mellem borgerbanneret og Sekoia. Det betyder, at skemaer vedrørende smittefarer hos den enkelte borger kan tilgås fra alle skærme, tablets og telefoner.
Det kræver, at skemaet er anvendt og trukket ud i borgerbanneret i Nexus.
Du kan læse mere her: Nexus Borgerinfo
Instruktioner:
Disse kan indeholde både billeder, videoer og PDF-filer. De tilgås fra alle Sekoia-skærme, tablets og telefoner. Det giver mulighed for en bred formidling af information, der ellers er låst til kontoret.
De ønskede instruktioner kan uploades evt. uploades til afdelingens fællesprofil, hvormed dette ikke skal gøres så mange gange, som hvis det var til alle borgernes profiler. Det er også muligt at lave én fællesprofil, hvor alle medarbejderne kan tilgå instruktionerne, og hvor de kun skal uploades én gang. Ønskes denne løsning, eller vil I have hjælp til at uploade instruktionerne, kontakt da Sekoia.
Instruktioner kan f.eks. anvendes ved at uploade følgende vejledninger på fællesprofilerne:
Gode råd om coronavirus til dig, der arbejder på plejercenter
Gode råd til dig, der arbejder som fysio-ergoterapeut eller hjemmeplejen
Ny coronavirus - Beskyt dig selv og andre
Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet
Håndtering af COVID-19 - Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere
Opgaver:
Som situationen er på nuværende tidspunkt, kan der være behov for ændringer og tilføjelser. Tilpasses opgaverne, vil det være tydeligt for alle, der arbejder omkring den enkelte borger. Også hvis nye medarbejdere kommer til, eller man nu arbejder mere på tværs.
Følgende er det hensigtsmæssigt at fokusere på i Opgaver:
- Detaljerede og tilpassede beskrivelser, som gør det nemmere for nye at udføre den konkrete opgave
- Fjernelse af opgaver der i denne tid ikke er relevante, f.eks. bestemte aktiviteter, beskæftigelse osv.
- Tilføjelse af opgaver i forhold til konkrete tiltag, f.eks. aktiviteter i lejligheden for at skærme borgeren, indsætte ændringer ift. hygiejne osv.
Når situationen gør det svært at planlægge og der fra dag til dag skal gøres og huskes ting, man måske ikke plejer, kan det være en hjælp at arbejde med ad hoc-opgaver. Dette kan f.eks. være til påmindelse om konkrete opfølgninger, kommunikation om en ekstra måling og lignende.
Du kan læse mere om ad hoc-opgaver i dokumentet "Ad hoc-opgaver" som er vedhæftet her: Opgaver
Sundhedsmålinger:
De helt nye funktioner i Sundhedsmålinger kommer i en tid, hvor der er rigeligt andet at se til, men forbedringerne kan anvendes allerede nu. Vi anbefaler, at man forsøger med de nye Sundhedsmålinger, da disse vil være en stor hjælp nu og her. Det gælder f.eks. i forhold til temperaturmålinger og respirationsfrekvens.
Du kan læse mere om Sundhedsmålinger her: Sundhedsmålinger
Skemaer:
Kender mange i deres papirformat. Skemaer anvendes til nemt at lave små observationer og registreringer i forhold til borgerens helbredstilstand. Disse kan anvendes til at registrere og agere rettidigt i forhold til borgerens tilstand. F.eks. ift. konkrete målepunkter.
Se et eksempel på Skemaer i dokumentet "Skema - COVID-19 symptomer", som er vedhæftet nedenfor.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.