Formål
Det er muligt at placere en tablet fast i lejligheden i et beslag. Hvis det ønskes, vil medarbejderne ikke skulle gå rundt med en tablet, men arbejde med dem, der er placeret i lejligheden.
Det kan have sin fordel ved, at medarbejderne ikke skal huske deres arbejdsredskab, når de bevæger sig rundt på centeret og mellem lejligheder. Når der placeres en tablet i lejligheden vil denne altid være tilgængelig, når medarbejderne skal ind og udføre deres arbejde.
Derudover vil en tablet placeret i lejligheden, altid tage udgangspunkt i den borger, hvis lejlighed den placeret i. Enheden vil herved kende den kontekst den er placeret i, og være bedst mulig parat til brug.
Ved placering i lejligheden vil enheden være fastkoblet til strøm, hvilket er afgørende for, at enheden kan anvendes. Derudover ved medarbejderne også altid, hvor enheden kan findes. Derudover vil I ved log ind kun skulle bruges jeres brugerid og pinkode, og ikke adgangskoden.
Funktioner
Følgende er muligheder, når tablets placeres fast i lejlighederne:
- Når medarbejderne logger ind, vil Sekoia tage udgangspunkt i, at der er en borgerprofil koblet til denne tablet. Det vil være borgeren, der bor i lejligheden, hvormed man ikke skal starte med at fremsøge borgeren.
- Når medarbejderne logger ind i Sekoia på en tablet placeret i en borgeres lejlighed skal der anvendes brugerid og pinkode. Hvis en tablet følger medarbejderne, så skal der af sikkerhedsmæssige årsager anvendes brugerid og pinkode ved første log ind.
Administration af tablets i lejlighederne
Når en tablet skal fast kobles til en lejlighed/lokation og dermed også en fast borgerprofil skal dette gøres af en Administrator. Ønskes en tablet nulstillet så den f.eks. kan anvendes til i stedet at følge medarbejderne, skal dette også gøres fra den pågældende tablet af en Administrator.
Når en tablet er koblet til en fast lokation og borgerprofil kan medarbejderne gøre følgende:
- Skifte lejlighed/lokation - tablet kan fysisk flyttes til anden lejlighed.
- Skifte borger - både til anden borger men denne kan også anvendes til deaktivering og aktivering.
Opsætningen af en tablet skal ske på den konkrete tablet der skal placeres i lejligheden. Dette gøres i funktionen Indstillinger.
Hvis I ønsker, at tablets kan kobles til en fast lokation og dermed en bestemt borger, skal I kontakte jeres projektleder fra Sekoia så dette kan slås til. Når det slås til vil fast lokation på tablets være tilgængelig for hele kommunen.
Dokumentet "Vejledning - Fast lokation & borgerprofil på tablet" er vejledning for, hvordan du administrer tablets der skal placeres i lejlighederne.
Her kan du læse om følgende:
- Sådan kobler du lokation til en tablet
- Skift lokation på en tablet
- Skift borger (denne kan også anvendes til deaktivering og aktivering)
- Nulstil tablet
Hvis I på nuværende tidspunkt arbejder med de store Sekoia skærme i lejlighederne, men ønsker at arbejde med tablets og telefoner i stedet for, kan I her læse om de anbefalinger vi har i denne overgang: Fra store skærme til tablets og telefoner
Nulstil lokationsbestemt tablet
Det er altid muligt at nulstille en lokationsbestemt tablet. Det kan f.eks. være at I har gjort en tablet lokationsbestemt for at den kan hænge i borgerens lejlighed, men I senere ønsker at denne i stedet skal følge medarbejderne rundt i det daglige arbejde.
Ønsker i det kan en tablet nulstilles af en Administrator på følgende måde:
- Log ind i Sekoia app'en på den tablet du ønsker at nulstille
- Vælg "Indstillinger" i bunden af skærmen
- Fjern markeringen øverst ved "Anvend som lokationsbestemt enhed"
Herefter er din tablet nulstillet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.