Formål
Formålet med Planrapporten er, at den kan hentes på de udvalgte Opgaver og Skemaer, der er koblet til en konkret plan.
Rapporten genereres, når de udvalgte Opgaver, der er koblet til planen behandles, og der laves registreringer i de udvalgte Skemaer. Dette sker i dagligdagen, når medarbejderne arbejder med funktionerne fra skærme, tablets og telefoner.
Opgave- og Skemarapport kan hentes hver for sig, og vil vise en større mængde data, end der ønskes i den konkrete situation, hvor der arbejdes med en bestemt plan. F.eks. vil Opgaverapporten som udgangspunkt vise alle borgerens opgaver, hvorimod Planrapport kun viser de opgaver, der er relevante for den konkrete plan.
Planrapporten giver ved kobling af konkrete Opgaver og Skemaer mulighed for en nemmere og skarpere rapportering.
Vi anbefaler, at Planrapport anvendes til følgende:
- Dokumentation
- Dataindsamling
- Undersøgelse
Overstående kan omhandle dokumentation og dataindsamling i forhold til særlige eller udvalgte indsatser som f.eks. borgerens mål. Det kan også være særlige metoder som f.eks. risikovurderinger. Derudover kan Planrapport anvendes i et undersøgende perspektiv, hvor udvalgte Opgaver og/eller Skemaer sammen skal anvendes i vurderingen.
Overordnet set gør Planrapport det lettere for medarbejderne at se rapport på en konkret planlagt indsats, da rapporten hentes et sted i administrationen og kobler registreringer i både Opgaver og Skemaer. Derudover har man på forhånd planlagt og filtreret i data, for herved at få den skarpeste rapport på kortes tid.
Du kan læse mere om hvordan du kobler Opgaver og Skemaer til en Plan her: Kobling af Opgaver og Skemaer til en Plan
Da Planrapporten er koblet til én bestemt plan, kan den kun hentes for en borger og en plan ad gangen over en ønsket periode.
Sådan henter du en Planrapport
For at hente en Planrapport, skal du være Administrator eller Superbruger i Sekoia.
- Log ind i Sekoia administrationen fra computeren
- Vælg borgeren, hvis Planrapport du ønsker at hente under "Borgere" i menuen
- Vælg "Planer" i fanerne
- Vælg den Plan, du ønsker at se rapport for (OBS: hvis I arbejder med integrationen til VUM, vil borgerens planer være faneopdelt i "Sekoia" og "VUM")
- Tryk "Rapport" øverst på planen
- Vælg den periode, du ønsker at se rapport for
- Tryk "Hent rapport"
Du vil nu kunne se rapport på de Opgaver og Skemaer, der er koblet til Planen.
Data vil blive vist som følgende:
Opgaver:
- Antal udførte opgaver
- Antal uberørte opgaver
- Antal aflyste opgaver
- Antal flyttet opgaver
Skemaer:
- Liste over de skemaer der er koblet til Planen
- Antal borgerregistreringer
- Antal medarbejderregistreringer
Anvendelse af Planrapport
Vi anbefaler, at Planrapport løbende anvendes og gerne ud fra en struktureret og systematisk planlægning. Særligt hvis Planer anvendes til at arbejde med borgerens mål. Her kan man med fordel hente Planrapport og få en overordnet status på, hvordan det går i dagligdagens arbejde med disse mål.
Hvis f.eks. mange af de koblede Opgaver er ubehandlede, eller der ikke udføres nogle Skemaregistreringer, kan det bringes tilbage i medarbejdergruppen til fælles dialog.
Arbejdes der struktureret med dette, vil man f.eks. kunne gribe udfordringer omkring det konkrete målarbejde, undersøge det og herefter lave de nødvendige tilpasninger i forhold til praksis og den konkrete indsats. Planrapporten vil kunne give et hurtigt overordnet blik på, "hvordan" går det med f.eks. det konkrete delmål.
Planrapporten kan også anvendes, når der f.eks. skal sendes data på udvalgte borgere til det sociale tilsyn. Du kan læse mere om det her: Det Sociale tilsyn
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?", som du finder nede i venstre hjørne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.