Du kan nedenfor læse om Forbedringsmodellen og PDSA-modellen. Derudover har vi lavet egne modeller med udgangspunkt i PDSA-modellen, som f.eks. kan anvendes i arbejdet med Opgaver og Skemaer.

Forbedringsmodellen

PDSA-modellen er en enkelt og meget anvendelig metode i arbejdet med forandrings- og forbedringsprocesser.

Det vil som oftest omhandle ændringer i strukturer og processer med målet om at forbedre kvaliteten.

PDSA-modellen handler ikke om, hvad god kvalitet er, men om hvordan man opnår den kvalitet, man har sat som sit mål.

Modellen bygger på teorier og arbejde af W. Edwards Deming. Den er efterfølgende blevet videreudviklet til brug i bl.a. Sundhedsvæsenet.

Forbedringsmodellen består af to dele:

3 spørgsmål
1 cirkel

PDSA-cirklen understøtter en metode til afprøvning og læring.

De tre spørgsmål er:

Hvad ønsker vi at opnå?
- Det kræver en indsats at skabe forbedringer. Det er derfor vigtigt, at indsatsen rettes mod de rigtige problemer, og at der ikke oprettes forandringstiltag, der ikke skaber forbedring. Første spørgsmål handler derfor om at sætte konkrete og veldefinerede mål, for det man ønsker at opnå. Hvis målet ikke er veldefineret, er det svært at vide, hvilken handling der skal iværksættes, samt måle på om forandringerne skaber forbedringer. Du kan arbejde med at opnå veldefinerede mål med udgangspunkt i SMART-mål.
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
- Nogle forbedringer er lettere at observere uden målinger, men i forbedringsprojekter er det nødvendigt at angive indikatorer. Disse skal vise, om forbedringerne sker, og målene nås. Der kan med fordel arbejdes med procesindikatorer, da disse siger noget om kvaliteten af de arbejdsgange, der fører frem til resultatet. Det er en god ide at begrænse indikationerne til det nødvendige.
Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?
- Udfordringen er sjældent manglende ideer, men koblingen af ideer til mål, målinger og metode.

PDSA-modellen

PDSA-modellen står for:

P = Plan
D = Do
S = Study
A = Act

Plan

Hvad går ændringen ud på (detaljeret)?
Hvem gør hvad?
Hvor gør de det?
Hvornår gør de det?

Planlæg afprøvning:

Plan for dataindsamling
Hvilken information indsamles (tællinger, målinger, interviews, observationer)?
Hvem indsamler data?
Hvem analyserer data og studerer resultatet?
Hvor indsamles data?
Hvornår finder dataindsamlingen sted?
Hvordan indsamles data?

Når vi har besluttet, hvad der skal afprøves, planlægges det i detaljer, hvem, hvad, hvor og hvornår, afprøvningen gennemføres. ”Susanne sætter skilt op hos Hanne Hansen på stue 5 i dag kl. 10.”

Do

Udfør planen.

Beskriv hvad der faktisk skete ved udførelse af planen. Indførelse af ændring og dataindsamling.

Notér faktisk udfald.
Notér også uforudsete problemer og uventede hændelser/begivenheder, der kan bidrage til at forstå, hvorfor en ændring virkede eller ikke virkede.
Var der behov for at modificere planen? - I givet fald hvilken modificering?
Begynd analysen af data (f.eks. diagram, tabel).

Planen gennemføres. Under afprøvningen starter indsamlingen af data, som svarer på den antagelse, vi afprøver. Kunne det planlagte gennemføres, og havde det den forventede effekt? ”Fik Hanne Hansen tilbudt mellemmåltider?” Ja eller nej.

Study

Observer og lær af udfaldet.

Læring: Udfaldet af afprøvningen i forhold til forventet udfald
Sammenhold det observerede resultat af afprøvningen med det forventede udfald.
Sammenfatning. Skriv en liste med den viden/erfaring, denne PDSA-cyklus medførte.
Hvad var det bedste ved ændringen?
Hvad var det værste ved ændringen?

Den indsamlede information analyseres. Fik vi antagelsen bekræftet? Fik vi ny viden? Man kan med fordel stille spørgsmålene: Hvad fortæller data os? Hvad virker godt, og hvad virker ikke? Hvad skal vi tilpasse? Er der ideer, vi kan vedtage med det samme? Er der ideer, vi med det samme kan kassere?

Act

Beslut næste PDSA cyklus.

Næste handling

Er der behov for ny afprøvning for at være sikker på, at ændringen medfører forbedring?
Skal alternative ændringer afprøves?
Skal andre aspekter ved ændringen undersøges?
Er der behov for at modificere den afprøvede ændring?
Er ændringen en fiasko, så den skal droppes helt?
Er sikkerheden for at ændringen virker stor nok til, at ændringen skal indføres i større skala?
Sammenfatning: Beskriv - med udgangspunkt i læringen for nuværende PDSA-cyklus - modifikationer til planen med henblik på at gennemføre den næste PDSA-cyklus. Brug nyt hjælpeskema

Efter analysedelen besluttes det næste skridt. Ved et positivt udfald af testen med én patient/én borger, kan samme ide næste gang afprøves på tre patienter/tre borgere, og hvis udfaldet stadig er positivt, kan det derefter prøves på fem patienter/borgere, osv.

PDSA er forbedringsmodellens motor til at omsætte ideer til konkrete handlinger. PDSA skaber læring og anvendes til at opbygge viden og afprøve og indføre forandringer.

Modellen kan anvendes til læring, afprøvning men også implementering af nye tiltag.

Anvendelse i arbejdet med Sekoia

Vi har nedenfor lavet modeller, der kan anvendes i arbejdet med Opgaver og Skemaer. Disse er begge inspirerede af PDSA-modellen.

Generelt er PDSA den bagvedliggende metode til mange forandringer og forbedringer i organisationer. Det betyder ikke, at man sidder med modellen i dagligdagen.

Modellen skaber dog metoden for en god proces, da vi oftest gør følgende:

Noget ønskes ændret til det bedre.

Hvad ønsker vi at ændre (dette planlægges deltaljeret)
Vi iværksætter og udfører planen i handlinger
Vi studerer, hvad der sker, når når planen udføres, gerne med understøttelse af data
På baggrund af data og erfaringer med planen tilpasses denne og modellen kan starte forfra.

Opgaver

Skemaer

Forbedringsmodellen - PDSA