Formål
Formålet med Go-Live er at sætte en dato for, hvornår Sekoia går i luften. Det vil være den dag, hvor Sekoia tages i brug i organisationen. Sekoia vil være til stede til at besvare eventuelle spørgsmål, der må komme på tværs af morgen-, aften- og nattevagten.
Format
Go-Live vil oftest være planlagt som en camp over to dage. Oftest starter det om formiddagen den første dag og slutter om eftermiddagen på dag to. Det vil være i disse dage, at Sekoia "flytter ind". På Campen vil vi være til stede for at sikre, at Sekoia er klar til brug og til at besvare f. eks. tekniske spørgsmål.
Den officielle Go-live vil oftest være dag to på Campen kl. 7:00, når morgenvagten starter. Dette fejres med kaffe og kage.
Deltagere
Vi anbefaler, at Administratorerne og Superbrugerne er aktive omkring Go-Live i forhold til at hjælpe deres kollegaer godt i gang og svare på spørgsmål til opbygningen.
Det kan f.eks. være en fordel at koordinere, at der minimum er én Administrator eller Superbruger på arbejde i hver vagt over de 2 dage. De behøver ikke trækkes ud af arbejdet, men de skal gerne kunne tale med kollegaer og foretage mindre tilpasninger til Sekoia.
Derudover anbefaler vi, at ledelsen er synlige på Go-Live dagen og f.eks. går en runde i organisationen. Dette er primært for at fornemme, hvordan medarbejderne oplever at skulle i gang med Sekoia.
Projektlederen fra Sekoia vil være tilgængelig på hele Campen, og dermed møde følgende personer:
- Morgenvagten på dag 1
- Aftenvagten på dag 1
- Nattevagten mellem dag 1 og 2
- Morgenvagten på dag 2
- Oftest også aftenvagten på dag 2 (medmindre andet er aftalt)
Der afstemmes og koordineres hvor synlig, I ønsker projektlederen skal være, da vi ønsker at være tilgængelige, men ikke gå i vejen eller forstyrre jer.
Læs hvordan Go-Live forløb på Odinsgård i Haderslev Kommune her.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.