Her finder du informationer om brugen af vores integration til Abena og Essity (Tena):
Formål
Funktionen giver mulighed for, at visiterede plejeartikler fra Abena og Essity kan bestilles direkte fra alle skærme, tablets og telefoner.
Funktionen er en integration til bestillingssystemerne hos Abena og Essity. Den kan anvendes, hvis borgeren er bevilliget plejeartikler hos enten Abena eller Essity.
Når borgeren oprettes i Sekoia, indtastes CPR-nummeret og herefter fungerer bestillingsfunktionerne ude på skærme, tablets og telefoner. Det kræver derfor ikke noget andet opsætning i Sekoia administrationen.
Gevinster
- Lettere og hurtig bestilling af visiterede plejeartikler - det tager ca. 30 sekunder at bestille artiklerne
- Hurtigt overblik over tilgængelige visiterede plejeartikler
- Historik over bestillinger fra skærme, tablets og telefoner
- Tilgængelighed for igen at kunne bestille de enkelte plejeartikler
- Forventet leveringstid
I Abena vil bestillingsfunktionen være lukket, når max antal er nået på den enkelte plejeartikel. Det vil dermed ikke være muligt at bestille artiklerne igen, før bevillingen tillader det. Essity har ikke låsefunktionen, men det er tydeligt, hvornår der sidst er bestilt.
Skal der laves ændringer i bevillingen, skal dette gøres som i dag ved at tage intern kontakt i kommunen. Det kan ikke gøres fra skærme, tablets og telefoner.
Hvis du oplever, at plejeartiklerne ikke kommer frem i Abena eller Essity, anbefaler vi, at du starter med at tjekke om borgerens CPR-nummer er indtastet korrekt i Sekoia administrationen. Herefter kan Abena eller Essity kontaktes.
OBS. vedrørende bestilling igennem Essity
Når bestillingen udføres i Essity, kan der gå op til 30 minutter, før dette kan ses i historikken.
Derudover vil en bestilling, der udføres i Sekoia efter kl. 14:00 først fremgå i historikken efter weekenden. Dette skyldes den måde bestillinger modtages hos Essity.
Historikken i Sekoia vil kun blive vist for de sidste 90 dage.
Når der laves en bestilling i Sekoia, vil der komme en informationsboks ude på skærme, tablets og telefoner, som gør jer opmærksomme på dette.
Sådan gør du
Følgende er vejledninger for, hvordan du bestiller visiterede plejeartikler fra skærme, tablets og telefoner.
Abena
- Log ind i Sekoia
- Gå til borgerens profil
- Vælg Abena i menuen
- Du får nu en liste over de artikler, der kan bestilles til borgeren.
- Sæt herefter flueben i den eller de artikler, du ønsker at bestille (du kan kun vælge de artikler, der er mulige at bestille)
- Tryk på "Bestil" nederst i højre hjørne
- Du får nu vist en liste af de artikler, du er ved at bestille. Hvis det er korrekt, tryk på "Send bestilling" (ellers fjern artiklerne ved at trykke på skraldespand-symbolet)
Essity
- Log ind i Sekoia
- Gå til borgerens profil
- Vælg Essity i menuen
- Du får nu en liste over de artikler, der kan bestilles til borgeren
- Tryk på plus symbolet (+) for at vælge, hvor mange du ønsker at bestille
- Tryk herefter på ”Bestil” nederst i højre hjørne
- Du får nu vist en liste af de artikler, du er ved at bestille. Hvis det er korrekt, tryk på "Send bestilling" (eller fjern artiklerne ved at trykke på skraldespand-symbolet)
Historik
Du kan altid tjekke historikken på både bestillinger fra Abena og Essity.
- Log ind i Sekoia
- Gå til borgerens profil
- Vælg "Abena" eller "Essity"
- Tryk på "Historik" øverst
Du får nu vist bestillingshistorikken for borgeren.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.