Her finder du informationer om muligheden for, at tage et træningsforløb i Sekoia administrationen:
- Formål
- Træningsforløbets opbygning
- Hvor langt er jeg i mit træningsforløb?
- Hvordan kan jeg anvende Træningsforløbet?
- Kombination af "hvordan" og "hvorfor"
Formål
I Sekoia-guiden kan du finde vores træningsforløb, som kan hjælpe dig til undervisning og gennemgang af administrationen.
Træningsforløbet er opbygget i forskellige niveauer, som vi anbefaler, at du gennemgår alt efter din rolle i Sekoia. Når disse guides er gennemgået, vil du have fået en gennemgående undervisning af alt i administrationen.
Forløbet tager udgangspunkt i rollen, der er tildelt i Sekoia, hvormed en medarbejder har en mindre pakke end f.eks. en Superbruger.
Derudover tager træningsforløbet udgangspunkt i de funktioner, der er tilgængelige i administrationen. Funktionerne sættes op i administrationen på kundeniveau, hvormed der kan være funktioner et center ikke anvender, men et andet gør. Træningsforløbet kan ikke filtrere på dette, hvormed man skal være opmærksom på, at der kan være guides, som forløbet anbefaler, du gennemgår, men som ikke anvendes på centeret.
Træningsforløbets opbygning
Træningsforløbet er opbygget i forskellige niveauer med udgangspunkt i funktionerne i Sekoia. Disse pakker indeholder x-antal guides, som anbefales gennemgået.
Uanset medarbejderens rolle indeholder forløbet følgende guides:
- Introduktion
- Kom i gang
Derudover vil det indeholde de Sekoia-funktioner, som er tilgængelig i jeres administration:
- Planer
- Opgaver
- Skemaer
- Kalender
- Aktiviteter
- Instruktioner
- Sundhedsmålinger
- Rapportering
- Væske
- Kontaktbog
- Billeder
Du finder Træningsforløbet under Guiden "Hvordan gør jeg?" nederst i venstre hjørne af administrationen. Herefter kan du vælge fanen "Træning".
Hvor langt er jeg i mit træningsforløb?
I forløbet vil den enkelte medarbejder altid kunne få overblik over, hvor langt man er nået i ens personlige træningsgennemgang.
Dette kan både ses i procenter øverst under "Træning". Her vil der f.eks. stå "70 % udført". Dette betyder, at der er gennemgået 70 % af den træning, som anbefales ud fra medarbejderens rolle.
Derudover vil guide-pakker i forhold til de enkelte funktioner være listet, hvor det vil være synligt, hvilke guides der er udførte. De guides der er udførte vil være streget over. Disse guides kan stadig anvendes igen, hvis dette ønskes.
Hvordan kan jeg anvende Træningsforløbet?
Træningsforløbet kan enten anvendes som et værktøj, der følges slavisk. Det vil sige, at en ny medarbejder eller en medarbejder, der har fået en ny rolle i Sekoia, kan åbne forløbet og følge de tilgængelige guides en efter en. Når alle er udført, vil man have fuldført det anbefalede træningsforløb.
Træningsforløbet kan også anvendes som et støtteværktøj til at få overblik over, hvad man mangler at gennemgå. Guides vil, når de udføres, blive streget over. Dette vil både ske, hvis man følger træningsforløbet, men også hvis man "bare" prøver sig lidt frem.
En guide vil blive streget over, så snart den er gennemgået, ligemeget hvornår og hvorfor dette er gjort. Forløbet kan derfor ligesåvel anvendes som et tjek på, om der er noget, vi anbefaler man gennemgår.
Vi ser særligt at træningsforløbet kan anvendes i følgende situationer:
- En ny medarbejder skal have introduktion til administrationen
- En medarbejder har fået en ny Sekoia rolle, f.eks. en medarbejder der får rollen som Superbruger
- Forløb hvor man ønsker selv at få undervisning frem for fysisk undervisning af Sekoia
Kombination af "hvordan" og "hvorfor"
Guiden og træningsforløbet skaber stor støtte til undervisning i "hvordan". Den vil trin for trin undervise nye medarbejdere i, hvordan administrationen fungerer, samt løbende give en hjælpende hånd, når der opstår tvivl om "hvordan".
Vi anbefaler, at man er opmærksom på, at "hvordan" ikke bør stå alene. Der vil være behov for en overordnet forståelse af "hvorfor". Særligt med fokus på formålet med Sekoia. Dette kan både være formålet centralt men også lokalt.
Derudover anbefaler vi, at undervisning og introduktion til skærm-løsningen gives i kombination med træningsforløbet i administrationen, da disse hænger uløseligt sammen. Alt hvad der opbygges i administrationen vises på skærmene, hvormed en forståelse for begge dele er afgørende for forståelsen og kvaliteten.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.