Log ind i Sekoia administrationen: admin.sekoia.one
Medarbejderne skal anvende deres koder til at logge ind i Sekoia. Det kræver log ind, da Sekoia indeholder borgerens personfølsomme oplysninger, hvorfor kun medarbejdere med gyldigt log ind har adgang.
Log ind værktøj
Medarbejderne kan altid logge manuelt på Sekoia ved at anvende deres personlige koder. Til skærmløsningen i lejlighederne kan der anvendes log-ind redskaber, som nøglebrikker fra Sekoia, elektroniske nøgler eller kort.
Det kan ikke anvendes på tablets eller telefoner. Medarbejderen vil her skulle logge ind på Sekoia App'en med sin kode.
Retningslinjer for log ind
Når medarbejderne skal logge ind i Sekoia fra skærme, tablets og telefoner anvendes forskellige sikkerheds modeller.
Valg af model afgøres af, hvilke enheder man arbejder med, og hvordan disse anvendes.
Medarbejder enheder
Når tablets og telefoner følger medarbejderne, er der et ekstra sikkerhedslag første gang, medarbejderen logger ind på den enkelte enhed.
Første gang medarbejderne logger ind, skal der tastes bruger ID og adgangskode. Herefter husker den adgangskoden på den anvendte tablet eller telefon i 12 timer. Medarbejderne skal herefter, ved log ind i Sekoia App'en, kun anvende sin korte pinkode de næste 12 timer.
Tablets i lejlighederne
Når en tablet er placeret fast i lejligheden, skal medarbejderne ved log ind i Sekoia App'en anvende bruger ID og pinkode.
Denne løsning kræver ikke brug af adgangskode.
Skærme i lejlighederne
Når de store skærme er placeret i lejligheden, kan medarbejderne anvende deres personlige nøglebrik til at logge ind i Sekoia.
For at logge på med nøglebrikken, skal medarbejderen holde denne hen til kortlæseren, der sidder i skærmen. Første gang medarbejderne holder nøglebrikken hen til en hvilken som helst kortlæser, vil log ind feltet komme frem og bruger ID'et vil være tastet, da nøglebrikken husker dette. Medarbejderen taster pinkoden og vil herefter blive logget ind i Sekoia.
Herefter vil nøglebrikken huske fuldt log ind (bruger ID og pinkode) i 8 timer, ligegyldig hvilken skærm medarbejderne går til.
Administrationen
For at logge ind i administrationen fra computeren skal medarbejderne anvende deres bruger ID og adgangskode. Når medarbejderne er logget ind er det deres rolle i Sekoia, der afgør hvilke funktioner medarbejderen har adgang til.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.