Formål
Når medarbejderne i dagligdagen arbejder med Sekoia fra skærme, tablets og telefoner, indsamles der data i form af registreringer og dokumentation. Dette forekommer i funktionerne:
- Opgaver
- Skemaer
- Sundhedsmålinger
- Væske
Denne indsamlede data er tilgængelig fra administrationen i form af forskellige rapporter.
Formålet med rapporterne er at understøtte medarbejdernes viden og faglighed, samt at højne kvaliteten ift. følgende:
- Den daglige dokumentation, f.eks. bestilling fra myndighed, visitation ift. borgerens planer og mål.
- Gennemskue mønstre, der kan gøre os klogere i morgen, end vi er i dag.
Førstnævnte omhandler mulighed for at anvende rapporterne til mere kvalitativ og faktuel evaluering og status.
I forhold til at gennemskue mønstre ses rapporterne anvendelige i understøttelsen af den faglige dialog, der forekommer mellem medarbejderne. Ved at anvende rapporterne, kan der komme fokus på ”det vi ved” (fordi vi har registreringer), fremfor ”det vi tror”.
Fordelen ved at anvende Sekoia til denne dataindsamling er, for det første, tilgængeligheden, da registreringer er nemmere at aflevere end i mange andre systemer. Derudover foregår dataindsamlingen, som en naturlig og løbende del af medarbejdernes dag og arbejdsgange.
Det medfører, at der er større sandsynlighed for, at registreringer og viden afleveres, hvilket giver bedre grobund for anvendelse og fyldestgørende rapporter. Data vil derudover også være registreret mere rettidigt.
I Sekoia kan man følge op på dokumentationen vha. nedenstående funktioner:
- Ledelsesinformation
- Opgaverapport
- Skemarapport
- Planrapport
- Sundhedslovsrapport
- Sundhedsmålings rapport
- Væskerapport
Når der arbejdes med rapporterne, anbefaler vi, at disse inddrages i opsamling og dialog med et undersøgende perspektiv. Rapporterne kan sammen med medarbejdernes viden og kendskab til borgerne, samt faglighed, skabe grobund for bedre planer, tilbud til og indsatsen omkring borgerne. Men rapporterne bærer ikke nogen sandhed i sig selv.
Derudover bør man være opmærksom på, at de bedste rapporter skabes jo mere struktureret og systematisk, der arbejdes med dataindsamlingen. Herved forstås, at alle der arbejder fagligt omkring borgeren anvender værktøjet og funktionerne, som det er vedtaget i organisationen.
Rapporterne kan også anvendes, når der f.eks. skal sendes data på udvalgte borgere til det sociale tilsyn. Du kan læse mere om det her: Det Sociale tilsyn
Husk, at du altid kan anvende vores guide "Hvordan gør jeg?", som du finder nede i venstre hjørne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.