Her finder du information om FSIII indsatser og handlingsanvisninger:
Formål
Formålet med integrationen mellem Sekoia og Nexus FSIII handlingsanvisninger er, at medarbejderne fra skærme, tablets og telefoner kan tilgå dem, der hvor de skal anvendes.
Integrationen skaber tilgængelighed og tydelighed på opgaveløsningen og herved større sikkerhed for både borgere og medarbejdere.
Integrationen tilgås fra funktionen "Planer" i Sekoia. Når Planer tilgås, vil der hos Sekoia laves kald til Nexus og vise de handlingsanvisninger, der er oprettet for den enkelte borger. Det er muligt at søge i handlingsanvisninger, hvis f.eks. der er oprettet mange handlingsanvisninger for borgeren. Når du anvender søgefunktioner sker søgningen på baggrund af alle borgerens planer. Det vil sige, at hvis borgeren både har FSIII handlingsanvisninger, VUM 2.0 og Sekoia Planer, så laves søgningen på alle tre områder.
Når handlingsanvisningen åbnes, vil skabelonen fra Nexus vises med det oprettede indhold. Hvis der er koblet VAR-instrukser til handlingsanvisningerne, vil de ligeledes kunne tilgås.
Integrationen viser alle borgerens FSIII handlingsanvisninger, ligegyldigt om de er koblet til indsatser i Nexus eller ej.
Det er muligt at redigere i en handlingsanvisning fra Sekoia. Det kræver at man er logget ind i Nexus, da historik i forhold til ændringerne skal gemmes i Nexus. Det er kun medarbejdere med rettighed til at ændre handlingsanvisninger i Nexus, der kan foretage ændringer i Sekoia.
Link til VAR
Hvis I arbejder med at linke til VAR-instruktioner i Nexus-handlingsanvisningerne, er det muligt at få dem vist i Sekoia. Dette kræver at linket til VAR er sat ind i FSIII-handlingsanvisningerne.
Linket vil efterfølgende kunne tilgås i integrationen til handlingsanvisningerne i Sekoia. Du skal være opmærksom på, at direkte login i VAR opstår ved, at kommunens IP-adresser er godkendt hos VAR. Hvis du derfor anvender Sekoia et sted, hvor du ikke er koblet på det trådløse netværk, f.eks. hvis du har Sekoia med på en telefon udenfor matriklen og anvender et 4G, så vil linket kræve, at du manuelt logger på VAR.
Du får direkte adgang til VAR via linket i handlingsanvisningen i Sekoia, hvis du er på centerets trådløse netværk, og dette er godkendt hos VAR.
Redigér handlingsanvisninger
Det er muligt at lave ændringer i handlingsanvisningerne fra Sekoia. Det kræver, at du er logget ind i Nexus via integrationen. Integrationen til Nexus-handlingsanvisninger husker, som de andre integrationer, din kode til Nexus i 90 minutter.
Du skal have rettighed til at ændre i handlingsanvisningerne i Nexus, for at det vil være muligt i Sekoia.
Sådan gør du:
- Gå til borgerens "Planer" under borgerens profil
- Vælg den handlingsanvisning, du ønsker at redigere
- Åbn handlingsanvisningen
- Tryk på "blyanten" øverst i højre hjørne
- Log evt. ind i Nexus, hvis du ikke har været logget ind indenfor de sidste 90 minutter
- Indtast dine ændringer
- Tryk på "Gem" øverst i højre hjørne
Ændringerne er nu fortaget og gemt i Nexus. Det vil være tilføjet i historikken i Nexus, hvem der har foretaget ændringerne og hvornår.
Opgaver i Sekoia
Vi anbefaler at I synliggør og strukturerer arbejdet med FSIII-indsatserne i Sekoia Opgaverne. Hvis der er oprettet handlingsanvisninger på indsatserne, kan I henvise til disse i opgavens beskrivelse.
Når I arbejder fra skærme og tablets, har I muligheden for at få vist "Planer" med de oprettede FSIII-handlingsanvisninger ved siden af borgerens opgaveliste. Dermed bliver det tydeligt ud fra den planlagte opgave, at der skal arbejde med en konkret indsats, og at denne skal løses med vejledning fra handlingsanvisningen. Når opgaven er løst, kan den behandles.
I kan herefter gå videre til den næste Opgave uden at gå væk fra "Planer" med FSIII-handlingsanvisningerne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.